Annonce
112

OVERBLIK: Det ved vi om stor politiaktion - det mangler vi svar på

Politiet var til stede foran Retten på Frederiksberg, da grundlovsforhør begyndte torsdag aften. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Seks personer er natten til fredag blevet varetægtsfængslet i sagen om en antiterroraktion torsdag morgen.

Natten til fredag er seks personer blevet varetægtsfængslet i sagen, hvor Politiets Efterretningstjeneste (PET) og flere politikredse har anholdt tre personer rundt i landet torsdag morgen.

Få her et overblik over, hvad vi ved, og hvad vi stadig mangler svar på tidligt fredag morgen.

Det ved vi:

Artiklen fortsætter efter annoncen

* PET og fem af landets politikredse har tidligt torsdag morgen foretaget anholdelser i en koordineret aktion flere steder i landet.

* Tre personer er blevet anholdt i Danmark.

* Desuden er en 57-årig hollænder anholdt i Holland ifølge det lokale politi i hollandske Rotterdam. Det er dog siden blevet afvist af PET, der siger, at den 57-årige ingen relation har til den danske sag

* De tre er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om terror.

* Desuden mistænker politiet fire andre personer, der ikke blev anholdt under politiaktionen torsdag morgen. Det vides ikke, om en eller flere af de fire befinder sig i udlandet.

* Aktionen er gennemført, på baggrund af mistanke om forberedelse af hvad politiet kalder et terrorangreb.

* Sagen har tråde til bandemiljøet, til den forbudte bande Loyal To Familia (LTF) og til udlandet.

* Fem politikredse har været involveret i anholdelser og ransagninger. Fyns Politi og Østjyllands Politi har deltaget i aktionen. Århus Stiftstidende oplyser, at der ifølge pålidelige kilder har været en aktion i Gellerupparken i Brabrand.

* Fra statsminister Mette Frederiksen (S) lyder det torsdag formiddag, at det er "meget, meget alvorligt, og det er selvfølgelig i forhold til Israel/Gaza fuldstændig uacceptabelt, at der er nogen, der tager en konflikt et andet sted i verden med ind i det danske samfund". Det siger hun på vej ind til et EU-topmøde i Bruxelles.

* Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke afvise politiske skridt fra regeringens side, men i første omgang følger ministeren myndighedernes efterforskning. Han tilføjer, at regeringen vil sikre, at der bliver grebet fat med jernhandsken, der hvor truslerne måtte komme fra.

* PET er nu særligt opmærksomme på jødiske lokaliteter.

* Ifølge Ritzaus oplysninger har Folketingets partiledere inden pressemødet været til en briefing om sagen hos justitsminister Peter Hummelgaard (S).

* Den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor hævder, at de mistænkte har tråde til Hamas, samt at dansk politi har afsløret et Hamas-netværk på europæisk jord.

* Torsdag aften starter et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg, hvor de tre anholdte stilles for den dommer. Det ender med at vare seks timer.

* Natten til fredag oplyser først forsvarsadvokat Nima Nabipour, at hans klient, en 29-årig mand, er blevet løsladt efter grundlovsforhøret. Han siger ikke mere, end at retten ikke mener, at der er begrundet mistanke om det, der er rejst sigtelse for.

* Kort tid efter oplyser Finn Bachmann, der er forsvarsadvokat for den kvinde, der er blevet anholdt, at kvinden er blevet varetægtsfængslet, og at hun nægter sig skyldig.

* Omkring klokken 02.45 oplyser specialanklager ved Anklagemyndigheden Anders Larsson til DR, at seks personer er blevet varetægtsfængslet.

* To af dem er den 29-årige mand og kvinden, der blev anholdt i Danmark. De resterende fire blev fremstillet og fængslet in absentia.

* De to, der var fysisk til stede i retten, er varetægtsfængslet frem til 9. januar.

Det mangler vi svar på:

* Hvem er de anholdte, og har de en relation til hinanden?

* Hvor langt i planlægningen var de involverede?

* Hvor og hvornår skulle det potentielle angreb foregå?

* Hvad er motivet for det potentielle angreb?

* Hvordan er banderne og LTF involveret i sagen?

* Hvem er de sigtede i udlandet, og hvor er de fra?

* Hvorvidt der er en forbindelse til Hamas, som den israelske premierministers kontor hævder?

* Hvordan forholder de fængslede - ud over kvinden - sig til sigtelserne?

* Er den 29-årige, der er blevet løsladt, fortsat sigtet for noget?

Kilder: Ritzau, TV2, Københavns Politi, PET, DR og Reuters.

/ritzau/

  • Constitutional hearing at the court at Frederiksberg
    Politiet var til stede foran Retten på Frederiksberg, da grundlovsforhør begyndte torsdag aften. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Blitz, blitz, blitz: Travl dag for politiets fartkontrol

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

Annonce
Annonce
Kultur

Kendt tv-vært har store ambitioner på Lolland-Falster - men har ét stort problem

112

Blitz, blitz, blitz: Travl dag for politiets fartkontrol

Sport

NFC fik igen store klø

Indland

Dræbte kone med kniv og håndvægt: Dømt til anbringelse

Lolland

Købmand trækker sig: Har ikke tid

Lolland

Nu er den rejst: - Det er da rart. Jeg glæder mig til at blive færdig

Lolland

Lollandske børn går sultne i seng

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

112

Mand gik amok og slog politibetjent

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes