Anklagemyndigheden har tirsdag valgt ikke at anke sagen mod Morten Messerschmidt, der for to uger siden blev frifundet for anklager om EU-svig og dokumentfalsk.
I august 2021 blev han dømt i den samme sag. Den sag måtte imidlertid gå om på grund af inhabilitet hos dommeren.
Det er Retten i Lyngby, som har behandlet begge sager. Omsagen er dog foregået ved Retten på Frederiksberg.
Den første afgørelse er benævnt "Lyngby-dommen", den anden "Frederiksberg-dommen".
Læs herunder om forskellene på de to afgørelser:
* Dansk Folkepartis sommergruppemøde i august 2015 på Color Hotel i Skagen.
Fra 3.-5. august holdt partiet sommergruppemøde. Den 4. august var en såkaldt EU-dag. Deltagerne var bortset fra nogle få personer de samme, og det foregik i samme lokale som sommergruppemødet.
Lyngby-dommen: Retten lagde vægt på, at der nok var EU-debatter den 4. august. Men der var ikke udsendt særlige invitationer til en EU-konference. Det europæiske parti Meld havde ikke nogen stand, og der var ikke andet, som fysisk markerede, at der var tale om et særskilt arrangement.
Frederiksberg-dommen: Retten lægger vægt på, at der på sommergruppemødets anden dag var et betydeligt europapolitisk indhold. Retten lægger desuden vægt på, at EU-reglerne ikke er klare, med hensyn til at definere hvad der skal opfyldes, for at et arrangement kan opnå EU-støtte. Retten vil derfor ikke udelukke, at der har været tale om et støtteberettiget arrangement.
* Ansøgning om støtte og den efterfølgende revision.
Morten Messerschmidt søgte om støtte til en EU-konference hos det europæiske parti Meld, som han selv var formand for. I den forbindelse sendte han en række oplysninger til Melds sekretariat og godkendte selv betalingen.
Lyngby-dommen: Retten vurderede, at Messerschmidt i sommeren 2015 blev klar over, at der ikke ville indgå en Meld-konference i partiets sommergruppemøde. Men han lod Meld-sekretariatet blive i troen og skabte dermed en vildfarelse og godkendte efterfølgende betalingen.
Efterfølgende lod Messerschmidt EU's revisionsenhed, DG Finance, blive i troen om, at der havde været en EU-konference.
Frederiksberg-dommen: Fordi EU-reglerne ikke er klare, med hensyn til hvad der skal være opfyldt, for at noget kan kaldes en EU-konference, kan Messerschmidt ikke siges at have vildledt sekretariatet i Meld.
Blandt andet fordi der på sommergruppemødets dag to var et betydeligt EU-indhold, kan det ikke afvises, at det kan anses som en "konference", og derfor er der ikke sket nogen vildledning - heller ikke af DG Finance.
* Forholdet om dokumentfalsk.
I sagen indgik en kontrakt, der fremstod som værende indgået mellem Meld og Color Hotel i Skagen. Men det var Dansk Folkepartis sekretariatschef Jeanie Nørhave, der stod som underskriver på vegne af hotellet.
Lyngby-dommen: Retten vurderede, at Messerschmidt var klar over, at det var en falsk kontrakt, og at han sendte den til Meld-sekretariatet og derved gjorde brug af kontrakten til at begå svindel.
Frederiksberg-dommen: Tre af rettens medlemmer har vurderet, at der nok var tale om et falsk dokument, men det er ikke blevet lavet for at "skuffe i retsforhold" - altså for at snyde nogen.
To andre af rettens medlemmer mener ikke, at dokumentet kan anses som falsk i straffelovens forstand, men at der er sket en fejl i udformningen, og at det retteligt burde være en aftale mellem Meld og Dansk Folkeparti ikke mellem Meld og hotellet
Kilder: Retten i Lyngbys domme af 13. august 2021 og 21. december 2022
/ritzau/