Annonce
112

Politi vil holde Pusher Street ryddet onsdag og torsdag

Københavns Politi har onsdag ryddet Pusher Street og vil holde gaden lukket til og med torsdag. Billede er fra en tidligere nedlukning. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Københavns Politi har ryddet hashboderne i Pusher Street på Christiania. Man risikerer også skærpet straf.

Københavns Politi har onsdag sat gang i to dages nedlukning af Pusher Street på Christiania.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X.

- Boderne blev ryddet klokken 9, og vi vil resten af onsdagen og hele torsdag være synligt til stede i både Pusher Street og i resten af den skærpede strafzone på og omkring Christiania, skriver politiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden midten af januar har der været en målrettet skærpet strafzone på og omkring Christiania.

Det betyder blandt andet, at købere og sælgere af ulovlige stoffer risikerer hårdere straffe end normalt.

Foreløbigt gælder strafzonen frem til 10. juli klokken 12.

Strafzonen betyder, at en køber straffes med fængsel, hvis det er anden gang, at man bliver taget i at købe ulovlige stoffer på Christiania.

En strafzone er ikke det samme som en visitationszone, hvor politiet må visitere borgere uden en konkret mistanke.

Københavns Politi skriver på X, at man tirsdag sigtede i alt 23 personer for besiddelse af hash til eget forbrug inden for zonen.

Politiet varslede den to dage lange lukning mandag. Her lød det, at det sker som et led i den helhedsplan, der er lavet for Christiania.

Helhedsplanen har blandt andet til formål at lukke ned for hashhandlen i fristaden.

At politiet rydder boderne på Christiania, er der ikke noget nyt i. I et svar til Folketingets Retsudvalg oplyste justitsministeren sidste år, at i perioden fra januar til maj var boderne blevet lukket ned 34 gange. I 2022 skete det 100 gange.

Men i efteråret gik politiet ud på forhånd og oplyste, at man den 22. november klokken 15 ville fjerne hashboderne og "lukke Pusher Street midlertidigt", som det hed.

Siden er politiet flere gange rykket på området efter først at have meldt sin ankomst.

/ritzau/

  • Københavns Politi lukker Pusher Street
    Københavns Politi har onsdag ryddet Pusher Street og vil holde gaden lukket til og med torsdag. Billede er fra en tidligere nedlukning. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde