Annonce
112

Politiet indfører visitationszone efter skyderi i Vollsmose

Efter et skyderi onsdag aften har Fyns Politi torsdag besluttet at indføre visitationszone i Vollsmose. Visitationszonen gælder de næste to uger. Foto: Fyns Politi/Free

Der var tale om et opgør mellem to grupper, da der onsdag aften blev skudt i Odense, mener politiet.

Et skyderi i Odense-bydelen Vollsmose onsdag aften skete som led i en konflikt mellem to kriminelle grupperinger i bydelen.

Det mener Fyns Politi, som torsdag har indført visitationszone, der gælder i Vollsmose i de næste to uger.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik onsdag aften klokken 22.38 en anmeldelse om skyderi omkring Fyrreparken.

Ingen er kommet til skade, men politiet har fundet tegn på, at der er blevet skudt. Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvilket tegn der er tale om, men typisk drejer det sig om patronhylstre eller skudhuller.

I forbindelse med onsdagens skyderi blev fire personer anholdt, men de er alle løsladt igen.

- Når der bliver skudt på åben gade, hvor borgerne skal kunne færdes trygt og sikkert, så er det en yderst alvorlig situation, udtaler politidirektør Arne Gram i pressemeddelelsen.

- Derfor indfører vi omgående visitationszone i området. Vi ønsker at sende et klart og utvetydigt signal til de, der anvender våben om, at det vil og kan vi under ingen omstændigheder acceptere.

Han fortæller desuden, at politiet i den kommende tid vil være mere synligt til stede i området.

Den foreløbige efterforskning viser, at skudepisoden onsdag aften formentlig bunder i en konflikt mellem to grupperinger i Vollsmose og Korsløkkeparken, som fra tid til anden blusser op.

- Der er tale om en kreds af personer, som vi kender rigtig godt. Vi arbejder lige nu målrettet på at finde de skyldige bag skudafgivelsen, siger vicepolitiinspektør Jesper Pedersen i pressemeddelelsen.

Han oplyser desuden, at politiet er i gang med at undersøge en bil, som var involveret i episoden.

I forbindelse med skyderiet vil politiet gerne høre fra folk, som har hørt eller set noget i området både før og efter episoden.

Især er man interesseret i oplysninger om en blå Mercedes, sedanmodel årgang 2016, som var indblandet i episoden.

Politiet vil også meget gerne høre, hvis nogen har set to mindre motorcykler eller knallerter, som var i og omkring området, da der blev skudt.

I en visitationszone kan politiet visitere personer og biler uden at have en mistanke om, at de involverede har gjort noget forkert.

Visitationszonen i Vollsmose gælder i følgende område:

Nord for Haveforening Martinsminde/Hindehøjen, mod øst langs Odense Å og Staupudevej til Nyborgvej, mod syd Nyborgvej og Munkerisvej, Nyborgvej til Ejby Møllevej og mod vest Ejby Møllevej til Skt. Jørgens Gade, Åsumvej og Ejbygadetil nord for Haveforening Martinsminde/Hindehøjen.

Pressemeddelelse fra Fyns Politi på politiets hjemmeside
  • VISISATIONSZONE JUNI 2020 KORT (1)
    Efter et skyderi onsdag aften har Fyns Politi torsdag besluttet at indføre visitationszone i Vollsmose. Visitationszonen gælder de næste to uger. Foto: Fyns Politi/Free
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt