Annonce
112

Politiet: Vi kontaktede ikke Siddique men hans venner

Politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique holdt lørdag eftermiddag partiledertale i Allinge under Folkemødet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Partilederen fra Frie Grønne afviser politiets forklaring og kalder det for løgn.

Bornholms Politi afviser at have henvendt sig til partileder Sikandar Siddique fra Frie Grønne ved Folkemødet i Allinge. Men det er en lodret løgn, lyder det fra Siddique selv. Han kalder politiets forklaring for "uværdigt" og udtryk for en "rådden kultur", hvor man dækker over hinanden.

I en pressemeddelelse lørdag siger Bornholms Politi, at en borger henvendte sig til nogle politifolk på stedet efter en episode, hvor klimaaktivister afbrød en debat.

Borgeren udpegede ifølge politiet to personer. Det skulle vise sig at være to, som fulgtes med Sikandar Siddique. Ifølge politiet bad betjentene de to om at identificere sig - ikke Siddique. Men det passer ifølge partilederen ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De henvendte sig direkte til mig. De spurgte først mig. Det kan man se på videoen. Og da min ven begynder at filme, siger politimanden, at "så starter vi hos dig", lyder det fra Sikandar Siddique, som henviser til en optagelse af episoden.

Videooptagelsen er godt tre minutter lang. På den hører man gentagne gange en af de implicerede spørge politiet om, hvorfor netop Siddique-gruppen har påkaldt sig politiets interesse. I videoen gives der ikke noget klart svar.

Sikandar Siddique er ikke i tvivl - det handler om hudfarve.

- Det er da mærkeligt, at politiet ud af tusinder af mennesker målrettet går efter to store brune (personer, red.) og en tredje fyr, der er sammen med os, siger han.

Link til TV2-artikel

Men grunden til henvendelsen til tremandsgruppen var altså ifølge politiets pressemeddelelse, at de to af dem var blevet udpeget af en borger.

- Vi lytter, undersøger og vurderer hele tiden. Vi har antennerne ude. Det skal vi have for at løse vores opgave, som er at sikre tryghed og sikkerhed, siger chefpolitiinspektør Jacob Ibsen fra Bornholms Politi i pressemeddelelsen.

- Vores opgaveløsning indebærer blandt andet, at vi tager kontakt til personer og beder dem oplyse, hvem de er, hvis vi politifagligt skønner, at det er relevant for opgaven, siger han.

Sikandar Siddique medgiver, at han ikke ved, om han og hans venner er blevet udpeget af en borger eller ej. Det undrer ham dog, da de ikke var i nærheden af den scene, hvor klimaaktivisterne var.

- Det kan jeg ikke vide. Jeg kan bare konstatere, at politiet simpelthen taler usandt og dækker over hinanden. Og det er simpelthen en rådden kultur i politiet. Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor de gør det, lyder det fra Sikandar Siddique.

Til TV2 siger Siddique, at han nu vil sende en klage på grund af hændelsen.

/ritzau/

  • Folkemødet 2022: Sikandar Siddique taler
    Politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique holdt lørdag eftermiddag partiledertale i Allinge under Folkemødet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt