Annonce
112

Shah gav amerikaner millioner for hjælp med skatterefusioner

Anklager Marie Tullin lagde ud med at udspørge Roger Lehman. Derefter fik Sanjay Shahs forsvarsadvokater mulighed for at stille spørgsmål. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Amerikanske Roger Lehman tjente 18 til 19 millioner dollar på at hjælpe Sanjay Shah med skatterefusioner.

Der var direkte forbindelse mellem Florida og Glostrup, da retssagen mod Sanjay Shah onsdag fortsatte.

Den 36-årige amerikaner Roger Lehman skulle nemlig - fra sin bopæl i USA - afgive vidneforklaring.

Lehman var fra 2013 til 2015 en del af det maskineri, som Shah og hans selskab Solo Capital stod bag, og som fik trukket adskillige milliarder op af den danske statskasse via uberettigede refusioner af udbytteskat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lehman har tidligere været sigtet, men anklagemyndigheden droppede sagen mod ham i april 2021.

Onsdag var han stået meget tidligt op for via video at blive udspurgt.

På den til tider meget ustabile forbindelse fortalte Lehman, at han i sommeren 2013 havde oprettet en amerikansk pensionsplan. Det var blandt andet via næsten 200 af dem, at Shah og hans selskab, Solo Capital, tog fusen på Skat.

Lehman fortalte, at han oprettede pensionsplanen efter møder med folk fra Solo Capital - herunder Sanjay Shah - der havde besøgt Lehman i New York.

De havde fortalt ham om det aktiehandelssystem, de havde udtænkt, og som blev brugt til at søge refusion af udbytteskat.

Marie Tullin ville derefter vide, om Lehman var blevet betalt for at oprette pensionsplanen. Det blev han først rådgivet til ikke at svare på af den danske advokat, der sad ved hans side i huset i Florida.

Men efter at have læst op fra en tidligere afhøring af Lehman erkendte amerikaneren, at han havde fået én million dollar, hvilket i dag svarer til lidt under syv millioner kroner.

- Jeg fik pengene for at få pensionsplanen ind i Solos handelsplatform og for at lave handler i flere år, ikke for at oprette pensionsplanen, forklarede Roger Lehman.

Derfra tog det fart. Lehman blev en slags administrator af 49 amerikanske pensionsplaner og stod for udføre de aktiehandler, der blev brugt som dokumentation over for Skat i forbindelse med refusionerne af udbytteskat.

Alt, hvad Lehman gjorde, var dikteret af Shah eller Anthony Mark Patterson - som i Danmark er dømt for at have medvirket til det bedrageri, Shah er tiltalt for - lød det onsdag fra amerikaneren.

Marie Tullin ville så vide, hvad Lehman i alt havde fået af betaling fra Sanjay Shah eller Shahs selskaber for sit arbejde i forbindelse med skatterefusionerne.

Det kunne Lehman først ikke huske. Tullin læste så op fra en rapport fra en tidligere afhøring af Lehman, hvor amerikaneren havde sagt, at han havde tjent mellem 18 og 19 millioner dollar, eller 123 til 130 millioner kroner efter nuværende kurs.

Lehman bekræftede, at han havde sagt det, og at det lød rigtigt.

Sanjay Shah er tiltalt for bedrageri for ni milliarder kroner og forsøg på bedrageri for yderligere 553 millioner kroner. Han erkender, hvad der er sket, men nægter sig skyldig med den begrundelse, at han blot udnyttede et hul i skattelovgivningen.

Der var oprindeligt planlagt retsmøder i sagen mod Shah frem til juni 2025, men håbet er nu, at den kan afsluttes inden udgangen af 2024 - nærmere bestemt i efteråret.

/ritzau/

  • Denmark Tax Fraud
    Anklager Marie Tullin lagde ud med at udspørge Roger Lehman. Derefter fik Sanjay Shahs forsvarsadvokater mulighed for at stille spørgsmål. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde