Omfattende indbrud i villa i Nakskov.
I løbet af natten til i dag er der sket et indbrud med et betragteligt udbytte i en villa på Rosenvænget i Nakskov.
Fra klokken 21 i aftes til klokken 06.45 her til morgen er et stuevindue brudt op med et ukendt redskab. Det endelige udbytte er ikke afklaret, men der er stjålet et B&O-musikanlæg, en computer, en iPad og forskelligt indbo.
Der menes at være stjålet for et sekscifret beløb ved indbruddet.