Annonce
112

Stort politiarbejde venter i sag om datatyveri fra Netcompany

En dommer ved Retten på Frederiksberg har tirsdag varetægtsfængslet en 34-årig mand i yderligere fire uger i en sag om datatyveri. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Den 34-årige mand, som er sigtet i sag om datatyveri, skal forblive fængslet, afgør dommer tirsdag.

En 34-årig mand varetægtsfængsles i yderligere fire uger i sagen om datatyveri og afpresning hos myndigheder og virksomheden Netcompany.

Det afgør en dommer ved Retten på Frederiksberg tirsdag.

Den sigtede skal flyttes fra den arrest, hvor han sidder fængslet, til en lukket psykiatrisk afdeling, beslutter dommeren. Han vil derfor fremover være varetægtsfængslet i surrogat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Specialanklager Anders Larsson fra anklagemyndigheden ved Københavns Politi lægger vægt på, at politiet stadig har et stort arbejde med at gennemgå materialet i sagen.

- Politiets tekniske efterforskere har fundet det data, som er lagt på internettet, og som jeg har sagt, blev stjålet, på det beslaglagte hos sigtede, siger han.

Han fortæller, at politiet har udlæst data, men at man mangler at gennemgå det.

Ifølge anklageren venter politiet også stadig på rapporter fra dem, som blev berørt af datatyveriet, for at få et billede af, hvor kritisk det er, at de pågældende data blev stjålet.

Det argument giver den sigtedes advokat Henrik Stagetorn ikke meget for. Han henviser til, at Netcompany har oplyst til medierne, at sagen for deres vedkommende drejer sig om ældre data.

Henrik Stagetorn kommenterer også på, at anklageren ikke kan sætte en tidshorisont på, hvornår politiet har afsluttet sit tekniske arbejde.

- Der er intet, der tyder på, at man er færdig med gennemgangen inden for de næste fire uger, lyder det fra advokaten.

Den 34-årige blev anholdt i slutningen af februar. Han har erkendt de faktiske omstændigheder i sagen fra starten, men han nægter sig skyldig i sigtelsen om afpresning.

Dommeren vurderer, at der fortsat er en risiko for, at den 34-årige mand kan påvirke efterforskningen, hvis han er på fri fod.

Den sigtede selv siger ikke et ord under retsmødet. Han sidder ved siden af sin forsvarer i et videoopkald.

Den 34-årige mand er beskyttet af et navneforbud. Derfor er det ulovligt at komme med oplysninger, som kan identificere ham.

/ritzau/

  • Afhøringer i Minkkommissionen
    En dommer ved Retten på Frederiksberg har tirsdag varetægtsfængslet en 34-årig mand i yderligere fire uger i en sag om datatyveri. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt