Annonce
112

Svindelanklaget forsvarsansat: Skyggekonti betalte private goder

En tidligere projektleder i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse beretter om skyggekonti, der betalte for hårde hvidevarer, møbler og haveudstyr til forsvarsansatte. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Alle vidste, at det skete, hævder bestikkelsesanklaget projektleder i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Det var helt normalt, at ansatte i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse fik lamper, hårde hvidevarer og havemaskiner til privat brug betalt af Forsvarets midler.

Det har en bestikkelsesanklaget tidligere projektleder i ejendomsstyrelsen fortalt til politiet. Hans forklaring læses onsdag op i retssal A i Retten i Holstebro af anklager Jens Kjærgaard.

- Alle kendte til det. Det var sådan det foregik, det vidste alle, refererer anklageren den tiltalte for at have sagt under en politiafhøring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere forsvarsansatte er ifølge anklageren ”hovedmanden” i sagen om mandatsvig og bestikkelse.

Han skal ifølge anklageren have fået leveret designermøbler, køkken, hårde hvidevarer og haveudstyr for op mod 2,3 millioner kroner i årene fra 2013 til 2019.

Projektlederen, der blev suspenderet fra sit arbejde i 2019, er sygemeldt og har ikke kunnet møde op i retten.

Derfor er hans sag blevet udskilt af et større sagskompleks, der også omfatter en bestikkelsesanklaget tidligere kontorchef, en køkkensælger, en direktør i et elinstallationsfirma samt en indehaver af en malerforretning.

Forklaringen fra den tidligere projektleder har stor betydning for det øvrige sagskompleks. Det er baggrunden for, at hans forklaring onsdag dokumenteres i retten.

Over for politiet beretter den tidligere projektleder, at det var "kutyme", at leverandører til ejendomsstyrelsen havde såkaldte "skyggekonti".

Det var konti, der bestod af tilgodehavender, fordi en opgave var blevet løst af en leverandør for færre penge, end det der var blevet afsat og forudbetalt.

De overskydende midler blev ikke betalt tilbage til ejendomsstyrelsen.

De blev ifølge den tiltaltes forklaring i stedet brugt til at dække andre projekter, der blev dyrere end ventet, og til at købe goder til forsvarsansattes private brug.

Politiet har ved en ransagning af projektlederens adresse beslaglagt blandt andet PH-lamper, en pizzaovn og en robotplæneklipper.

Det er efter anklagemyndighedens opfattelse nogle af de goder, som projektlederen har svindlet sig til.

Den tiltalte har over for sin egen chef lagt kortene på bordet. Det fremgår af en e-mail, som han sendte i 2019, og som også er læst op i retten.

Her skriver den tiltalte, at metoden med skyggekonti hos leverandører var en udbredt praksis.

- Det her er kun toppen af isbjerget, skriver han.

Den tiltalte nægter sig skyldig i anklagen om mandatsvig og modtagelse af bestikkelse. Det har hans forsvarsadvokat tidligere oplyst.

Der ventes dom i sagen til maj. Det er endnu uvist, hvornår den udskilte sag med projektlederen kommer for retten.

/ritzau/

  • PLUS Forsvaret blev advaret om svindel i 2013
    En tidligere projektleder i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse beretter om skyggekonti, der betalte for hårde hvidevarer, møbler og haveudstyr til forsvarsansatte. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand