To mindre trafikuheld onsdag på Sydfalster.
Onsdag har politiet været ude til to små trafikuheld på Marielyst Strandvej.
Kort efter klokken 12 kørte en 67-årig kvinde fra Væggerløse sin bil ind i en bil, der holdt parkeret. Den påkørte bil tilhørte en 72-årig kvinde fra Tyskland. Der skete kun materiel skade.
Ved midnatstid kørte to biler efter hinanden på Marielyst Strandvej. Den bagerste bil blev ført af en 19-årig mand fra Nykøbing, og han ramte den anden bil bagpå, så denne fik en stor bule.
Bilen, der blev påkørt, blev ført af en 21-årig mand fra Rødby, og han havde en anden 21-årig mand fra Rødby med som passager.
Sidstnævnte klagede efter påkørslen over nakkesmerter, og derfor kom han en tur på sygehuset.