Annonce
112

Voldsdømte bandemedlemmer vil løslades efter teledatasag

Sagen om tvivlsomme teledata har udsat ankesag på ubestemt tid. Nu kræver forsvarsadvokater to mænd løsladt.

To aarhusianske bandemedlemmer, der sidste år blev idømt henholdsvis seks og otte års fængsel for grov vold og besiddelse af skydevåben, bør løslades.

Sådan lyder kravet fra de to mænds forsvarsadvokater i Vestre Landsret onsdag.

De to mænd blev i december sidste år dømt ved Retten i Aarhus for at have påkørt en bil med to mænd.

Der blev affyret flere skud, og en 22-årig mand blev ramt i foden.

De to mænd, der ifølge politiet tilhører bandegrupperingen Brabrandgruppen, nægtede sig skyldige.

Men byretten dømte dem på baggrund af blandt andet teleoplysninger.

Mændene ankede sagen til landsretten, og den var berammet til at finde sted i disse dage.

Men Rigsadvokaten udsatte 18. august samtlige verserende straffesager, der bygger på teledata, i to måneder.

Så nu er ankesagen med de to mænd udsat på ubestemt tid.

Det får forsvarsadvokat Mette Grith, der repræsenterer den ene, en 26-årig mand, til at kræve øjeblikkelig løsladelse.

- Det er ikke rimeligt, at de to tiltalte og deres familier skal betale prisen for, at der er fejl i politiets oplysninger. Det er meget indgribende, når man som min klient har siddet varetægtsfængslet i nu næsten ét år og syv måneder, siger hun i retten.

Når teleoplysningerne pilles ud af sagen, er der ifølge forsvarsadvokaten ikke tilstrækkelig grundlag for at opretholde varetægtsfængslingen.

Den 26-årige har hele tiden forklaret, at han den pågældende nat befandt sig hos sine forældre og altså ikke var på gerningsstedet.

Men byretten lagde vægt på oplysninger fra politiet om, at hans telefon var registreret på en telemast nær gerningsstedet.

Senioranklager Jesper Rubow fra Statsadvokaten i Viborg afviser forsvarsadvokaternes argumenter.

- Retten skal hæfte sig ved, om der er andet end teledata, der peger i retning af, at de tiltalte er skyldige. Og det mener jeg, at der er, siger Jesper Rubow og nævner andre tekniske beviser og vidneforklaringer.

Teleoplysninger har ikke spillet en afgørende rolle for den anden af de to mænd fra Aarhus, en 29-årig mand.

Men forsvarsadvokat Peter Secher kræver ham alligevel løsladt, fordi hans klient efterhånden har siddet varetægtsfængslet i 15 måneder.

Teledatasagen har indtil videre medført løsladelse af 32 personer, der har siddet varetægtsfængslet. Desuden er 36 retssager blevet udskudt på ubestemt tid.

Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster