Annonce
Erhverv

BREDGAARD BOATS SØSÆTTER NY KUTTER

Den den 14,99 meter lange, 5,9 meter brede  og 50 ton tunge nybyggede fiskekutter C Jane blev tirsdag søsat i Rødbyhavn af Bredgaard Boats. Foto: Bredgaard Boats
Fiskekutteren C Jane blev tirsdag søsat i havnen i Rødbyhavn.

Efter nogle svære corona-år går det igen fremad for bådeværftet Bredgaard Boats i Rødbyhavn.

Tirsdag ved middagstid søsatte værftet en ny fiskekutter, den 14,99 meter lange og 5,9 meter brede kutter C Jane, som er en garnbåd, der er bestilt af en kunde i Nuuk i Grønland.

Det har taget ni måneder at bygge kutteren, som er bygget af glasfiber til en besætning på seks mand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kutteren skal ligge i havnen en måneds tid, før den drager mod Grønland.

- Der skal sættes en mobilkran på båden, og så skal vi have sat masten på i morgen. Når masten er kommet på, skal alle ledninger monteres ned gennem loftet. Derefter skal båden igennem et testprogram, hvor myndighederne kommer og syner båden, fortæller Michael Jakobsen, administrerende direktør for Bredgaard Boats ApS.

Fiskekutteren C Jane

  • Garnbåd lavet af glasfiber.
  • Plads til en besætning på seks mand.
  • 14,99 meter lang og 5,9 meter bred
  • 400 hk Volvo-motor
  • Lastrum: 60 kubikmeter

Ser mod eksportmarkeder

Bådeværftet er sammen med Erhvervshus Sjælland netop nu i gang med en vækststrategi, der går ud på at se mod eksportmarkederne.

- Der sker ikke noget for os i Danmark. Vi skal bredere ud, især i Norge, for det er der, vores største marked ligger. Vi vil også gerne have noget andet i markedet end fiskekuttere. Det kunne være husbåde eller småfærger, siger Michael Jakobsen.

Den nybyggede fiskekutter C Jane er bygget i glasfiber. Foto: Bredgaard Boats

Bredgaard Boats har specialiseret sig i at bygge både af glasfiber, og den viden vil værftet gerne bruge til at udvikle andre bådtyper. Men det har også være en opgave at overbevise fiskere i Nordatlanten om, at glasfiberbåde godt kan sejle i isfyldte farvande.

- De var lidt skeptiske med glasfiberbådene i starten på grund af isen, men bådene kan sagtens holde til at ramme noget sort is. Og den her fiskekutter, C Jane, er den tredje på fire år, der ryger til Grønland, så det viser skeptikerne, at glasfiberbådene sagtens kan holde til det, fortæller Michael Jakobsen.

Bredgaard Boats arbejder netop nu også på at bygge en fiskekutter til en norsk kunde, der er dobbelt så dyr som de cirka 15 millioner kroner, C Jane har kostet at bygge.

- Vi er ved at bygge den færdig nu og skal have den i vandet efter sommerferien. Både er samme længde og en lille smule bredere end C Jane, men koster næsten det dobbelte, fordi den har noget helt andet udstyr, siger Michael Jakobsen.

Efter sommerferien går byggeriet også i gang af en 7,5 meter bred kutter til en anden norsk kunde.

C Jane får onsdag monteret masten og skal ligge i havnen i en måneds tid, hvor den sidste klargøring og kontrol fra myndighedernes side finder sted, inden kutteren begiver sig mod Grønland. Foto: Bredgaard Boats
Artiklen fortsætter efter annoncen

Svært at skaffe ansatte

Bredgaard Boats har lige nu kapacitet til at bygge på tre både ad gangen og har 22-25 ansatte tilknyttet.

- Men vi vil gerne op på mellem 25 og 30 ansatte, hvis vi kan få de rigtige folk, siger Michael Jakobsen.

Vi vil gerne op på mellem 25 og 30 ansatte, hvis vi kan få de rigtige folk.

Michael Jakobsen, administrerende direktør, Bredgaard Boats

Og det er næsten kun mangel på arbejdskraft, der kan sætte en stopper for væksten lige nu.

- Det kræver mere plads, hvis vi skal kunne bygge flere både, og det kan vi måske godt få, men i første omgang kræver det, at du kan få flere folk til at bygge bådene, siger Michael Jakobsen.

Bredgaard Boats oprettede i øvrigt sidste år Bredgaard Steel sammen med smedevirksomheden Steel i Nakskov, som servicerer de mange skibe, der er i brug i forbindelse med byggeriet af Femern-forbindelsen.

- Takket være samarbejdet med Steel, kan vi skaffe folk til det. Det er hovedsageligt smede- og svejseopgaver offshore på skibene i havnen, hvor vi udfører reparationer på snart sagt alt, hvad der går i stykker, siger Michael Jakobsen.

  • jane1
    Den den 14,99 meter lange, 5,9 meter brede  og 50 ton tunge nybyggede fiskekutter C Jane blev tirsdag søsat i Rødbyhavn af Bredgaard Boats. Foto: Bredgaard Boats
  • jane2
    Den nybyggede fiskekutter C Jane er bygget i glasfiber. Foto: Bredgaard Boats
  • jane3
    C Jane får onsdag monteret masten og skal ligge i havnen i en måneds tid, hvor den sidste klargøring og kontrol fra myndighedernes side finder sted, inden kutteren begiver sig mod Grønland. Foto: Bredgaard Boats
Annonce
Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance