Annonce
Bolig og livsstil

Chefen må gerne rykke din ferie

Du har ikke krav på at få rykket din ferie, hvis din rejse er aflyst. Til gengæld må chefen gerne rykke din ferie, hvis en række særlige omstændigheder er opfyldt - også selv om du har betalt for to ugers sommerhusleje. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Coronasituationen kan tælle som force majeure, og har din arbejdsgiver brug for netop din arbejdskraft, kan du blive tvunget til at rykke ferien.

Har din arbejdsgiver bedt dig om at rykke din planlagte sommerferie i år?

I så fald er du langt fra den eneste, der har fået den forespørgsel. Hos fagforeningen HK oplever man en stigning i antallet af medlemmer, der henvender sig med det dilemma.

- Vi ser det i stor stil. Mange arbejdsgivere har varslet, at de vil flytte sommerferien, fordi de skal hente tabt indtjening ind efter coronakrisen, fortæller Klara Hoffritz, der er advokat i HK Privat.

Men kan chefen egentlig kræve, at du rykker din ferie? Svaret afhænger af en række forskellige ting.

Er din ferie påbegyndt, kan den for eksempel ikke flyttes.

Men venter sommerhuset i Løkken eller hytten i de norske fjelde i en af de kommende uger, har din arbejdsgiver i helt særlige tilfælde ret til at skubbe dine ferieuger til et andet tidspunkt.

- Hvis betingelserne er opfyldt, har arbejdsgiver ret til at inddrage og flytte ferien, helt frem til den dag hvor den skulle begynde, forklarer Evelyn Jørgensen, som er advokat hos Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Betingelserne er blandt andet, at der er tale om en såkaldt force majeure-situation, hvor "væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt", som det lyder i ferieloven.

Det vil sige, at virksomheden ikke har måttet kunne forudse situationen - og pludselig opstået travlhed er ikke en gyldig grund.

- Vi er ude i, at det skal have afgørende betydning for virksomhedens drift, at du møder på arbejde, siger Evelyn Jørgensen.

Derudover skal det være absolut nødvendigt, at det er lige netop dig, der er på pinden i den pågældende periode.

- Der skal være tale om specialister eller folk i en særlig nøglerolle. Hvis man kan hyre vikarer til opgaven, så er der ikke grundlag for at rykke folks ferie, siger Klara Hoffritz fra HK Privat.

Det er ingen undskyldning, at virksomheden ikke har økonomi til at hyre vikarer, fastslår hun endvidere.

Men det er ikke alle arbejdsgivere, der kører efter ovennævnte regler - og bliver du bedt om at rykke ferien, selv om betingelserne ikke er opfyldt, er det op til dig, om du vil tage kampen.

Siger du ja til at rykke ferien, er arbejdsgiver forpligtet til at erstatte et eventuelt økonomisk tab, der er forbundet med den aflyste ferie. Det kan for eksempel være flybilletter, sommerhusleje eller hotelophold.

- Hvis man gør opmærksom på, at man har krav på at få erstattet sit tab, kan det måske få arbejdsgiver til at genoverveje behovet for at rykke på ferien, siger Evelyn Jørgensen.

Alternativt råder hun til, at I sammen forsøger at finde en løsning, begge parter kan leve med. Det kan for eksempel være, at du splitter dine ferieuger op, så du har en eller to uger med familien og rykker resten til senere.

/ritzau fokus/

  • PLUS Vælg det rette fradrag ved sommerhusudleje
    Du har ikke krav på at få rykket din ferie, hvis din rejse er aflyst. Til gengæld må chefen gerne rykke din ferie, hvis en række særlige omstændigheder er opfyldt - også selv om du har betalt for to ugers sommerhusleje. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster