Annonce
Bolig og livsstil

Disse ting må du aldrig putte i mikrobølgeovnen

En mikrobølgeovn trænger kun få centimeter ind i det, der varmes. Så varmer du en tyk sovs eller en grød i en plastbøtte, kan du med fordel give den halvdelen af tiden, tage den ud og røre rundt - og så give den resten af tiden. (Genrefoto) Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

Du kan både lave røræg og smelte chokolade til kager i mikrobølgeovnen, men du skal holde metalgenstande og væske i lukkede beholdere væk fra varmen.

I mange hjem er mikrobølgeovnen en uundværlig hjælper i hverdagen, men det er ikke alle materialer, der kan tåle en tur i varmen.

Generelt skal du ikke komme noget i mikrobølgeovnen, som ikke har et mærkat, der viser, at det kan tåle opvarmningen.

Det fortæller Alexander Bardenshtein, forretningsleder ved Center for Plast og Emballage på Teknologisk Institut.

Det bedste er at bruge plastskåle af materialer, som er beregnet til mikrobølgeovn.

Der findes nemlig plasttyper, som kan smelte eller udskille skadelige stoffer, hvis de bliver udsat for de høje temperaturer.

- Høj opvarmning kan for eksempel finde sted, hvis man vil varme sovs op. Væskerne i sovsen skiller sig ad, og olien ender på overfladen af plasten, som derfor bliver varmet op til over 100 grader, siger Alexander Bardenshtein.

Keramikfade kan også bruges, hvis de er beregnet til mikrobølgeovn.

Man skal dog være forsigtig.

Keramik indeholder en lille smule fugt, og når det kommer i mikrobølgeovnen, bevæger molekylerne sig meget hurtigt. Det gør skålen eller koppen meget, meget varm.

- Det betyder, at genstandene kan revne og gå i stykker, men det kan også være farligt, fordi man kan brænde sig på det, lyder det.

Meget nyere porcelæn kan i princippet tåle opvarmningen, men ældre porcelæn skal du passe på med, forklarer Malte Olsen, lektor emeritus ved Niels Bohr Institutet og forfatter til en bog om mikrobølgeovne.

Han advarer desuden mod at bruge ting af metal i mikrobølgeovnen. Det kan ødelægge både metaltingen og ovnen, ligesom der også kan blive frigjort metalstøv.

Ifølge Alexander Bardenshtein opstår problemet, hvis metalgenstanden har skarpe kanter eller spidser.

- Derfor kan du godt komme en ske i mikrobølgeovnen, men ikke en gaffel, for tænderne på gaflen er spidse og intensiverer det elektriske felt lokalt i mikrobølgeovnen.

- Derfor skal man heller ikke bruge stanniol, som man har revet af en rulle, fordi det vil også have ujævne kanter.

Begge fagfolk fraråder at opvarme væsker i lukkede beholdere i en mikrobølgeovn.

Kommer du for eksempel et æg i en mikrobølgeovn, vil det gå i stykker, fordi det indeholder vand, som udvides af varmen. Skallen holder vandet inde, så trykket vil blive så stort, at skallen til sidst revner, og ægget sprænger.

Lad også altid glaspladen i bunden af ovnen ligge, siger Malte Olsen, og kør aldrig mikrobølgeovnen tom.

- Ellers er mikrobølgeovnen god til at lave røræg, ligesom den kan bruges til at varme chokolade til kage.

- Man kan også opvarme kold te eller kaffe, og det vil smage bedre, end hvis det er opvarmet i en gryde på komfuret, siger Malte Olsen.

/ritzau fokus/

  • Mikrobølgeovn
    En mikrobølgeovn trænger kun få centimeter ind i det, der varmes. Så varmer du en tyk sovs eller en grød i en plastbøtte, kan du med fordel give den halvdelen af tiden, tage den ud og røre rundt - og så give den resten af tiden. (Genrefoto) Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster