Drik mindre og mindsk risikoen for brystkræft

Engang var den anbefalede maks-grænse for alkohol 14 genstande for kvinder og 21 for mænd.

I dag udgør den mængde en høj risiko, mens lavrisikogrænsen er 7 for kvinder og 14 for mænd.

Især skyldtes nedjusteringen risikoen for brystkræft, forklarer overlæge og forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelsen Anne Tjønneland.

- Nogle studier har vist, at en smule alkohol - et halvt glas om dagen - kan have en beskyttende effekt mod nogle hjerte-kar-sygdomme. Men vejes det sammen med kræftrisikoen, er der ingen nedre sikker grænse, advarer hun.

Alkohol hæver østrogenniveauet, som er en af mekanismerne i udviklingen af brystkræft. Men mange andre faktorer er også i spil.

De skader, der kan ske, når cellerne deler sig, er sværere at reparere, når man drikker alkohol.

- Brystkræft er en meget hyppig sygdom. Tidligere har mellem 10-20 procent af tilfældene været tilskrevet alkohol som en medvirkende årsag, siger Anne Tjønneland.

- Derfor var der behov for at gøre opmærksom på sammenhængen og stadig kalde det en risiko, når man holder sig under de syv genstande, tilføjer hun.

Et studie har beregnet, at 14 procent af brystkræfttilfældene herhjemme - svarende til 600 tilfælde hos kvinder om året - i dag kan tilskrives alkohol.

- Det kan altid betale sig at mindske eller stoppe indtaget. Det er en af de ting, man selv kan gøre, siger Anne Tjønneland.

Man kan til gengæld ikke påvirke, hvornår man får sin første menstruation, og hvornår man går i overgangsalderen, forklarer hun.

Det påvirker nemlig også østrogenniveauet, og hvor høje niveauer hver kvinde udsættes for.

Jo flere cyklusser man har, jo større er risikoen for at få brystkræft. For hver måned, når kvinder får menstruation, udvikler cellerne i brystet sig og udsættes for hormonsvingninger.

Især har perioden, fra kvinder får deres første menstruation, til de får deres første barn, stor betydning.

- I den periode er brystvævet særligt følsomt for mutationer. Det bliver først færdigudviklet i forbindelse med første graviditet, siger Anne Tjønneland.

Ifølge Sundhedsstyrelsen sættes alkohol også i forbindelse med kræft i tyktarm, lever, svælg og mundhule foruden cirka 60 andre sygdomme - herunder diabetes og hjerte-kar-sygdomme, forstyrrelser i hjerterytmen og hjerneblødning.

At alkohol angiveligt kan have positive effekter på nogle hjerte-kar-sygdomme er omdiskuteret, understreger Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen under Alkohol & Samfund.

- Lavrisikogruppen er ikke for alle. For det er bestemt ikke alle, der kan tåle den.

- Mennesker med alkoholafhængighed eller andre sygdomme skal tage helt specielle forholdsregler, siger han.

/ritzau fokus/