Annonce
Bolig og livsstil

Fejlkøb af kopivarer? Det kan det betyde

Vær kritisk, hvis dyre mærkevarer blandes. En Børge Mogensen-sofa sælges ikke side om side med Nike-sko og musselmalet stel. Foto: /ritzau/AP/Matt Dunham

Udover at der dukker en dårlig kopi op i din pakkeboks, så står du også selv med regningen, hvis hjemmesiden lukkes eller varen snuppes i tolden.

Er der stadig nogen, der tror på, at de kan få dyre mærkevarer med op til 90 procents rabat?

Det er der - og ret mange, hvis man skal tro den seneste Europol-aktion. Her blev 20.520 webshops på tværs af EU lukket på grund af salg af kopivarer. 25 af disse adresser sluttede på .dk. Men det er kun en minimal bid af kopikagen herhjemme.

- Vi har løbende nedlukninger, hvor vi samler til bunke og tager 50-100 domæner i retten ad gangen, og lukker dem ned, forklarer Henrik Vestergaard, der er specialkonsulent hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik).

Han vurderer, at Søik har lukket over 1800 hjemmesider på danske domæner i år, og at der venter omkring 1000 domæner mere i kø på at blive lukket.

Men tiden, fra en hjemmeside med uoriginale produkter popper op, til den opdages og lukkes igen, er lang. Derfor må køberne have den kritiske sans med, når de handler online. Særligt fordi kopivarerne altså kan være direkte sundhedsskadelige.

- Selv uskyldige ting som tasker og Lego-kopier kan eksempelvis være overfladebehandlet med kemikalier, som det slet ikke er tilladt at bruge, forklarer Benedicte Federspiel, jurist hos Forbrugerrådet Tænk.

Hun giver i øvrigt heller ikke meget for påstanden om, at man handlede i god tro, når der ryger kopivarer ned i den digitale indkøbskurv.

- Argumentet om, at man troede, man købte den ægte vare, holder i min optik ikke, når man tror, at man kan få en taske, der normalt koster mange tusinde kroner til nogle hundrede kroner. Det kan man ikke tro på, understreger hun.

Søiks erfaring er, at danskere, der henvender sig, ofte har betalt for ét, men modtaget noget helt andet - både ved produkt og mærke. Varerne er af en mildest talt tvivlsom kvalitet, og så bliver der ofte lige trukket lidt flere penge, end man egentlig har købt for - og det er tæt på umuligt at få handlen til at gå tilbage og få pengene igen.

Og selv hvis den rigtige kopi afsendes, så kan handlen forpurres.

- Toldmyndighederne har lov til at stoppe varen på vej ind i landet og destruere den, hvis det er en kopi, forklarer Benedicte Federspiel.

Og sker det, at varen aldrig når frem, fordi det var en kopi, så kan banken nægte at honorere den såkaldte charge back-regel, hvor banken dækker det tabte beløb, hvis varen udebliver. I de tilfælde står forbrugeren selv med regningen, meddeler Forbrugerombudsmanden.

Når danskere har kontaktet politiet med mistanke om kopier, har bankerne dog altid været samarbejdsvillige, understreger Henrik Vestergaard.

Fakta: Spot en kopihjemmeside

- Vær kritisk, hvis dyre mærkevarer blandes. En Børge Mogensen-sofa sælges ikke side om side med Nike-sko og musselmalet stel.

- Tjek, om der mangler e-mail, telefonnummer og adresse på butikken.

- "Om os"-siden er ofte kopieret fra en anden side. Der kan nævnes produkter, som slet ikke findes på siden, eller stå at siden har eksisteret siden 2008, når et tjek hos DK Hostmaster viser, at domænet er nyt.

- Stol på dårlige brugeranmeldelser på hjemmesider som Trustpilot og lignende.

Kilde: Henrik Vestergaard.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS PFS Fejlkøb af kopivarer? Det kan det betyde
    Vær kritisk, hvis dyre mærkevarer blandes. En Børge Mogensen-sofa sælges ikke side om side med Nike-sko og musselmalet stel. Foto: /ritzau/AP/Matt Dunham
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Annonce
Annonce
112

Stoppet med tåregas i bilen

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte