Den daglige dont er for flere danskere en umulig affære at komme igennem. Bekymringerne tårner sig op. Med viden og ro kan man dog lære at håndtere sin angst.
"Frihedens mulighed forkynder sig i angsten", mente Søren Kierkegaard. Men det kan være svært at se mulighederne, når angsten først har tag i kroppen.
Den erkendelse har mere end 130.000 danskere formentlig gjort sig. Her bliver dagligdagens gøremål ifølge Psykiatrifonden fyldt med bekymringer, uden at angsten nødvendigvis handler om noget specifikt.
Generaliseret angst eller bekymringsangst kaldes lidelsen, og med de rette hjælpemidler kan man lære at håndtere den.
- For det første er det vigtigt at finde ud af, om det er en god eller dårlig angst, man mærker. Altså er der en god grund til, at bekymringerne dukker op, fortæller Ditte Charles, som er chefpsykolog i Psykiatrifonden.
- Det kan for eksempel være, at man går igennem en periode med stor personlig selvudvikling eller generelt har for travlt i sit liv, og i begge tilfælde er det ikke unormalt at følge angst, siger hun.
Den dårlige udgave viser sig til gengæld, hvis bekymringerne bliver styrende for det liv, man gerne vil leve.
Det kan eksempelvis være, at man færdes i vedvarende frygt for at komme til skade, eller at rutinerne i dagligdagen skal foregå på en helt bestemt måde for at holde angsten i skak.
- Det første, man kan gøre, er at søge viden, så man bliver klar over, hvad det er for nogle symptomer, man har, og hvorfor man oplever dem. Er der noget, man undgår, og er man ok med det? Det er vigtigt at finde ud af, siger Ditte Charles.
Det næste råd vil ifølge chefpsykologen være at tale med andre om angsten - enten en ven eller psykolog. Årsagen er enkel: Tankerne har en tendens til at hobe sig op i hovedet, og det giver ofte mere ro og klarhed, når man får sat ord på sit indre virvar.
- Det er også vigtigt at passe på sin søvn og indarbejde nogle rutiner, så man ikke eksempelvis ser film, lige inden man skal i seng, for søvn har en meget direkte påvirkning på angsten, påpeger chefpsykologen.
Og så kan det ikke mindst være nyttigt at betragte den generaliserede angst som en naturlig del af kroppens forsvarssystem. Det mener Kathrine Møller Andersen, der er administrerende direktør i Psykologklinikken Mindwork, hvor lidelsen ofte ses hos klienterne.
- Angst er grundlæggende en meget vigtig følgesvend at have. Den er brugbar, når vi for eksempel er ved at gå ud foran en bus. Nogle gange er den bare en lidt besværlig eller overhjælpsom følgesvend, forklarer Kathrine Møller Andersen.
- Det tror jeg er godt at vide, for mange mennesker kommer til at slå sig selv i hovedet og tænke, hvorfor de ikke kan gøre de samme ting, som andre mennesker kan. Men i virkeligheden har de et meget velfungerende angstsystem, som indimellem bare hjælper lidt for meget, siger hun.
Fakta: Om generaliseret angst
- Cirka 130.000 danskere anslås at lide af generaliseret angst.
- Lidelsen kaldes også bekymringsangst og er karakteriseret ved at være til stede stort set hele tiden som en grundlæggende følelse af uro eller ængstelse.
- Bekymringerne kan dreje sig om eksempelvis hverdagens gøremål, arbejdet, økonomien eller helbredet.
- Angsten kan for nogle fylde så meget, at det medfører en nedsat evne til at fungere i dagligdagen.
Kilde: Psykiatrifonden, Sundhedsstyrelsen.
/ritzau fokus/
-
130.000 danskere lider af generaliseret angst, hvor hverdagen fyldes af bekymringer, der ofte er hæmmende for deres trivsel. Foto: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson
