Annonce
Bolig og livsstil

Kontroversiel oscarkandidat Jojo Rabbit deler anmeldere

Instruktør Taika Waititi står bag "Jojo Rabitt" med stjerner som Scarlett Johansson, Alfie Allen og Sam Rockwell. Foto: Mario Anzuoni/Reuters

Anmeldere er uenige om "Jojo Rabbit", der er en parodi på Anden Verdenskrig, nazister og Hitler, er sjov.

Anmeldere er både imponerede og lettere skuffede over den kontroversielle oscarkandidat "Jojo Rabbit".

DR's anmelder Per Juul Carlsen giver filmen, der er en satire om Anden Verdenskrig og Adolf Hitler, fem ud af seks stjerner.

Instruktør Taika Waititis film er blevet kritiseret for at gøre Hitler til en komisk figur, men det er netop det, der giver filmen energi, mener Per Juul Carlsen.

- Det er frydefuldt provokerende at se Hitler som en opblæst kujon med prøjseraccent, der skal hjælpe en lille dreng med at være en rigtig nazist.

Filmmagasinet Ekko roser filmen for sin fortælleglæde og morsomme skuespil.

Ekko kvitterer med fire ud af seks stjerner, da anmelderen mener, at filmen lidt for ofte springer mellem alvor og humor.

- I tredje akt sadler Waititi så hurtigt om fra sort komedie til reel tragedie, at man næsten bliver rundtosset. Her står man af, hvis ikke man kan forlige sig med to modsatrettede idéer: at filmens nazister er fjogede, hjernevaskede idioter, men også modbydeligt farlige, skriver anmelderen Leslie Felperin.

Politiken er mere lunken og giver filmen tre stjerner ud af seks.

Anmelder Nanna Frank Rasmussen mener, at filmen ikke har nok på hjerte, men gør blot Hitler fjollet.

- Udfaldet af Waititis forsøg på at lave en nazikomedie er hverken ond, grusom eller smagløs nok til dermed også at blive svidende satirisk eller gjaldende morsom, skriver hun.

Jyllands-Postens anmelder Katrine Sommer Boysen kvitterer med fire ud af seks stjerner. Filmen er sjov, men kunne godt have taget flere chancer for at få "tiltrængt dybde", mener hun.

- Selv om meget fungerer glimrende, så mangler "Jojo Rabbit" alligevel det sidste for at være virkelig vellykket. Det havde klædt filmen at tage flere chancer og turde være endnu mere direkte i sin satire, skriver hun.

Ifølge B.T.'s anmelder Thomas Brunstrøm er "Jojo Rabbit" en film, hvor man skal holde tungen lige i munden for at følge med.

- Men det er også en film, der har hjertet på rette sted og både er meget rørende og medrivende, skriver Thomas Brunstrøm.

Han giver filmen fem ud af seks hjerter.

Samme vurdering giver Berlingske-anmelder Søren Staal Balslev. Han kalder "Jojo Rabbit" en "mystisk oplevelse".

- På den ene side er fortællingen som udgangspunkt latterlig. På den anden side formår Taika Waititi at lade de åbenlyst uoverkommelige modsætninger mødes og skaber regulært rørende trolddom, skriver Berlingske-anmelderen.

  • FILE PHOTO: Premiere for the movie
    Instruktør Taika Waititi står bag "Jojo Rabitt" med stjerner som Scarlett Johansson, Alfie Allen og Sam Rockwell. Foto: Mario Anzuoni/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Annonce
Annonce
112

Stoppet med tåregas i bilen

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte