Selv om du ikke har en have, kan du sagtens trylle dine grøntsags- og planterester om til kompost.
Hvis du smider dine grønne rester fra madlavningen og afklip fra krydderurter og blomster ud i skraldespanden, bare fordi du bor i lejlighed eller byhus, så smider du guld på gaden.
Der gemmer sig nemlig masser af næring til dine planter, som du kan udnytte. Og det behøver ikke kræve et kæmpe udstyrsstykke.
- I stedet for at man skal købe alt muligt mærkeligt til at gøde på sin altan, kan man bruge sin egen kompost, siger gartner Jann Kuusisaari, der arbejder som bygartner og grøn gårdmand.
Der findes forskellige principper fra kompostorme til varmekompostering.
Men hvis du ikke har lyst til at have en spand orme under køkkenvasken, så kan du bruge den såkaldte bokashimetode.
- Bokashi er faktisk en fermentering. Bagefter blander man så produktet i jord, og så komposteres det. Metoden er ret nem, fortæller Jann Kuusisaari.
Bokashi er udviklet i Japan og foregår i en lille lufttæt spand, som du fylder med organisk restmateriale fra køkkenet.
Hver gang du har smidt gulerodsskræller eller madrester i spanden, tilføjer du komposteringsgær, som indeholder mikroorganismer, forklarer Maria Ehlert, som er indehaver af virksomheden Byhaver.
- Mikroorganismerne fungerer bedst ved stuetemperatur, så spanden skal stå et sted med en stabil temperatur på omkring 18-25 grader. Ved store udsving risikerer man, at de går i dvale eller dør, siger hun.
- På en altan kan processen blive ustabil, så du risikerer en forrådnelse i stedet for en fermentering.
Undervejs tapper du væske fra spanden ved hjælp af en hane. Væsken er superkoncentreret og kan fortyndes i forholdet 1:200, og så kan den bruges som gødning til dine planter.
Når spanden er fyldt op, skal den have lov at stå i to uger, mens materialet fermenteres. Det fermenterede materiale skal derefter blandes i jord og ligge i 14 dage.
Vil du lave en helt klassisk kompost, skal du have lidt bedre styr på biologi og kemi.
- Der skal være organisk materiale - altså plante- eller madrester - ilt, kvælstof og kulstof til stede. Derudover skal der være den rigtige fugtighed. Hvis den er for tør, går nedbrydningen for langsomt. Hvis den er for fugtig, forsvinder ilten, siger Jann Kuusisaari og fortsætter:
- En typisk begynderfejl er, at komposten bliver for fugtig og mangler kulstof. Så rådner den, begynder at lugte, der kommer bananfluer, og så mister man modet.
Kulstof tilføjer du i form af noget træstof som eksempelvis høvlspåner eller savsmuld.
Et tip til god kompostering er at findele tingene, for jo større overflade, jo hurtigere nedbrydning.
/ritzau fokus/