Annonce
Bolig og livsstil

Maleri af kronprins Frederik forener familie og titel

Australske Ralph Heimans har malet et portræt af kronprins Frederik i anledning af hans 50-års fødselsdag. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Billedkunstner Ralph Heimans' portræt af kronprins Frederik er torsdag blevet præsenteret for offentligheden.

Både den officielle og private side har fået plads i et nyt portræt af kronprins Frederik.

Officersuniformen, de hvide handsker og elefantordenens lyseblå bånd tværs over brystet er det første, der springer én i øjnene.

Men bag det officielle ydre gemmer kronprinsens anden virkelighed sig.

Portrættet, der er malet af den australske billedkunstner Ralph Heimans, indeholder således flere symboler på, hvad der fylder kronprinsens liv.

På billedet står kronprinsen i havesalen på Fredensborg Slot. Det var her, han første gang præsenterede Mary Donaldson for offentligheden.

Kronprinsessen er også med på portrættet og kan ses i et spejlbillede omgivet af parrets fire børn. Dronningen kan ligeledes ses i et spejlbillede.

Maleriet er torsdag blevet offentliggjort på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød under overværelse af kronprinsparret og dronningen i anledning af kronprinsens 50-års fødselsdag 26. maj.

Kunsthistoriker Thyge Christian Fønss har skrevet flere bøger om kongelig kunst. Han mener, at portrættet primært viser den officielle side af kronprinsen.

- Det er rollen som kongelig, man ser, mere end det er mennesket Frederik, siger Thyge Christian Fønss.

Ralph Heimans håber, at publikum vil reflektere over det danske monarki og kronprinsens rolle, når de ser portrættet.

- Jeg vil gerne have folk til at tænke over, hvordan det er at være medlem af den kongelige familie. Hvordan det er at leve uden den frihed, som vi andre har, siger han.

Det er anden gang, at han portrætterer et medlem af den danske kongefamilie.

Første gang var det kronprinsesse Mary, og ifølge museumsdirektør Mette Skougaard er det planen, at de to malerier skal hænge ved siden af hinanden.

Kongelige portrætter er typisk i højformat, men Ralph Heimans er kendt for sit horisontale format. På den måde får han mere plads til at fortælle en historie om den portrætterede.

Kronprinsens portræt er 1,7 meter højt og 2,5 meter bredt og er malet med oliefarve på lærred.

Udstillingen kan ses af offentligheden fra fredag til og med 2. september.

  • Kronprinsen 50 år: Kronprinsparret deltager i afsløring af et nyt portræt
    Australske Ralph Heimans har malet et portræt af kronprins Frederik i anledning af hans 50-års fødselsdag. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

112

Standset i Rødbyhavn: Hård straf til narkosmugler

Lolland

Utæt pakning stopper færge

112

Stoppet med tåregas i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte