Annonce
Bolig og livsstil

Skaden til julefrokosten kan være en arbejdsskade

Hvis du er smuttet videre i byen efter den officielle firmajulefrokost, kan du ikke længere få erstatning for en eventuel skade. (Genrefoto) Foto: Aleksandr Volkov/Free

Er du gledet i spildt fadøl og har brækket anklen til julefrokosten, kan der være tale om en arbejdsskade. Læs her, hvornår du kan få erstatning for skaden.

En brækket ankel på dansegulvet eller en forstuvet arm efter en voldsom tur på en rodeotyr kan være de uforudsete konsekvenser af en våd julefrokost på firmaets regning.

Men tæller skaderne til julefrokosten egentlig som arbejdsskader?

Det er et område, der byder på en del gråzoner, fortæller Rikke Omme, som er advokat og partner hos KLA Personskade.

For at der er tale om en arbejdsskade, er det afgørende, at det er arbejdsgiver, der har arrangeret og betalt julefrokosten.

- Og så har det betydning, om det er sket ved en aktivitet, der er naturlig for en julefrokost, tilføjer hun.

Det vil sige, at hvis man er faldet på trappen eller har brækket anklen på dansegulvet, tæller det som en arbejdsskade.

Det gælder som udgangspunkt også, hvis arbejdsgiver har betalt for en aktivitet undervejs som en rodeotyr, vurderer Rikke Omme.

Og det er altså uanset, at du ikke måske ikke var helt appelsinfri til julefrokosten, lyder meldingen fra Jane Kjær Klausen, som er advokat hos Krifa.

- Som det klare udgangspunkt er det en arbejdsskade, hvis du eksempelvis glider til julefrokosten - også selv om du har drukket lidt for mange juleøl. Så dækker arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring.

Til gengæld ophører muligheden for at kalde det en arbejdsskade, når man smutter fra den julefrokost, arbejdsgiver har indbudt til og betalt. Så hvis man tager videre i byen, er man ikke længere omfattet.

- Er det en julefrokost, der bliver holdt af en personaleforening eller i et andet lukket forum, så er man heller ikke omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, siger hun.

Om der er tale om en skade under Arbejdsskadesikringsloven, eller om der er tale om et egentlig ansvar, har betydning for en eventuel erstatning.

- Ved en arbejdsskade er der som sådan ikke noget at bebrejde arbejdsgiver. Det er bare en skade, der er sket i forbindelse med arbejde, og som er dækket af arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring, siger Rikke Omme og fortsætter:

- Men arbejdsgiver kan have et ansvar, hvis medarbejderen har været udsat for en fare - det kan være, at der er blevet sat en ustabil trappe op, hvor man er kommet til skade.

/ritzau fokus/

  • glas, fest, druk, alkohol
    Hvis du er smuttet videre i byen efter den officielle firmajulefrokost, kan du ikke længere få erstatning for en eventuel skade. (Genrefoto) Foto: Aleksandr Volkov/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster