Annonce
Bolig og livsstil

Stressfri ferie: Husk at lave ingenting

Skru ned for forventningerne, og afsæt tid til at lave ingenting i vinterferien, råder Børns Vilkår. Så har I tid til at snakke, bage pandekager, kælke, eller hvad der ellers falder børnene ind. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Mange børneliv er i dag proppet med aktiviteter og aftaler. Børns Vilkår råder derfor til, at I husker at lave ingenting i ferien.

Legeaftaler, lange skoledage og fritidsaktiviteter mandag, onsdag og lørdag.

Mange børneliv er i dag spækket med aktiviteter og gøremål. Det gælder også i ferierne, hvor destinationerne bliver stadig mere eksotiske, og oplevelserne kan bookes med et klik på nettet.

Børns Vilkår råder derfor til, at I også husker at lave ingenting nogle af dagene.

- Som forælder behøver man ikke være så bange for, om der sker nok. For når vi taler med børnene på Børnetelefonen, kan vi høre, at de har allermest brug for voksne, som har tid, siger Bente Boserup, der er seniorkonsulent hos Børns Vilkår.

Så hvad end ferien går mod nordlige eller sydlige himmelstrøg - eller I bare skal være hjemme - så indlæg pauser, hvor I ikke skal noget stort, råder hun.

- Så I har tid til at spille spil, finde sten på stranden, snakke eller bage nogle pandekager, siger Bente Boserup.

Man skal ikke være bange for, at ungerne keder sig. For det er ofte der, de gode idéer og snakke opstår, siger hun. Og samtidig er det ofte et privilegie for børnene at have god tid.

- Hver dag skal de ud af døren tidligt om morgenen, og der er måske lidt stress på. De skal gå til alt muligt, og de er i skole længe, siger Bente Boserup og tilføjer:

- Så de skal lige vænne sig til, at de ikke behøver at skynde sig, og at de godt kan sidde med nattøj på og spise morgenmad i en time.

Hvis I sænker tempoet, opstår der ofte rum til nogle helt andre snakke end i hverdagen, siger seniorkonsulenten.

- De snakke får I ikke, når du kommer stresset hjem fra arbejde, skal til at lave mad og siger: "Hvordan går det?". For der kan barnet godt se, at du har ikke tid til at høre efter, siger hun.

Det betyder ikke, at I skal ligge på sofaen hver dag i vinterferien, understreger hun. Men tal med børnene om, hvad de gerne vil lave. Og måske kan I hver især i familien vælge én ting, I gerne vil.

- Det kan godt være, at der er nogle ting, hvor børnene siger, at det gider de ikke. Men det er også en del af at være på ferie sammen, at man indretter sig efter hinandens behov, siger Bente Boserup.

Hun råder også til, at I lægger tablets og telefoner på hylden i ferien, og måske kun har en times skærmtid om dagen.

For selv om børnene måske protesterer, så opstår der et andet nærvær, når I alle sammen kigger op fra skærmen.

- Nogle børn kan ikke huske, hvordan det er ikke at have en tablet, siger Bente Boserup og fortsætter:

- Så der kan det være en god idé at sige, at ferie betyder også pause fra tablets og telefoner.

/ritzau fokus/

  • Leg i sneen i København lørdag den 11. februar 2017
    Skru ned for forventningerne, og afsæt tid til at lave ingenting i vinterferien, råder Børns Vilkår. Så har I tid til at snakke, bage pandekager, kælke, eller hvad der ellers falder børnene ind. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster