Annonce
Bolig og livsstil

Stressfri ferie: Kom godt ud ad døren på jobbet

Prioritering er en vigtig stressforebygger, fortæller speciallæge i arbejdsmedicin. Så skriv ned, hvad du har af arbejdsopgaver - og hvilke der skal sættes flueben ved inden ferien. Foto: Colourbox/arkiv/Free

Tal med din leder om sommerferien og tiden op til. Og tænk over, hvordan du kommer ud ad døren, og hvad du kommer tilbage til.

Sommerferien skulle egentlig være en anledning til at se mere til familien, slappe af og lade batterierne op.

Men hvis ikke man får sluppet arbejdet ordentligt, kan ferien blive præget af bekymringer, konstant mail-tjekkeri og tanker om alt det, man ikke fik nået.

Og hos pensionsselskabet PFA ser de en markant stigning i antallet af stresshenvendelser i sensommeren, når folk er tilbage på jobbet efter ferien.

To eksperter fortæller her, hvad du selv kan gøre for at gå på sommerferie uden stress og jag.

Her lyder råd nummer ét allerede nu at planlægge, hvad du skal nå på jobbet inden ferien.

- Det vigtigste er, at man får udryddet sine hængepartier, inden man tager på ferie. Så man ikke har det at tænke over, men får ryddet skrivebordet, siger Bo Netterstrøm, der er speciallæge i arbejdsmedicin og tidligere overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød og på Bispebjerg Hospital.

Samme råd lyder fra Rikke Bay Haaber, der er chef for strategisk sundhed i PFA. I månederne efter sommerferien får PFA nemlig 26 procent flere stresshenvendelser end hele resten af året sammenlagt.

Derfor er hendes råd, at du allerede nu skal lægge en plan for tiden op til og efter ferien.

- For arbejder man med fuld motor op til ferien og efterlader en kæmpe bunke på bordet, så går man jo på ferie med dårlig samvittighed - og så præger det ens stressniveau, siger hun.

Så skriv allerede nu ned, hvad du skal nå. Så du har overblik og ikke tager på ferie med en følelse af kaos.

- Og så kan det godt være, at der er opgaver, man ikke når, men så er det i et meget mere struktureret format, siger Rikke Bay Haaber.

Bo Netterstrøm bakker op og siger, at prioritering ganske enkelt er en vigtig stressforebygger.

Herefter kan du forventningsafstemme med din leder om, hvad du når og ikke når, siger Rikke Bay Haaber. På den måde kan lederen planlægge efter det, frem for at I får en ubehagelig hovsa-overraskelse dagen inden ferien.

- For så bliver tingene problematiske og kommer til at fylde, siger hun.

Det er også vigtigt med afklaring og at vide, hvis ansvar de forskellige opgaver er, siger Bo Netterstrøm.

- Så man har en accept ovenfra om, at det er i orden, og man har fred i sjælen, siger speciallægen.

Det kan også være godt at afklare, hvad lederen forventer af dig under selve ferien, siger Rikke Bay Haaber.

- Er det en forventning, at jeg konstant er online og på telefonen? Eller forventer min leder og virksomhed faktisk, at jeg holder fri i min ferie?

Tænk også over, hvordan du tilrettelægger dine første arbejdsdage efter ferien, siger Bo Netterstrøm.

For når hjernen lige har været på ferie og kørt på lavt blus, kan den typisk ikke præstere så godt som normalt.

Så giv dig selv en langsom opstart, og undlad at lægge store opgaver og vigtige møder dér, siger speciallægen.

- Ellers tager det pusten fra én, og så bliver den mandag, man møder på arbejde, helt forfærdelig, fordi man er ude af trit med det, man plejer at lave.

Fakta: Tjeklisten - sommerferie uden stress

- Overblik og prioritering er vigtigt i forhold til stressforebyggelse.

- Tal med din leder om, hvad du kan nå og ikke nå inden ferien.

- Tal med din leder og kolleger om, hvornår - og om - du er tilgængelig på ferien.

- Sæt autosvar på telefon og mail. Hvis man skal kunne kontakte dig, så angiv et afgrænset tidsrum.

- Start langsomt op. Ferien får din hjerne ned i gear, så du vil typisk kunne mindre i den første uge.

Kilder: Bo Netterstrøm, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Rikke Bay Haaber.

/ritzau fokus/

  • Stress
    Prioritering er en vigtig stressforebygger, fortæller speciallæge i arbejdsmedicin. Så skriv ned, hvad du har af arbejdsopgaver - og hvilke der skal sættes flueben ved inden ferien. Foto: Colourbox/arkiv/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Kendt tv-vært har store ambitioner på Lolland-Falster - men har ét stort problem

112

Blitz, blitz, blitz: Travl dag for politiets fartkontrol

Lolland

Nu er den rejst: - Det er da rart. Jeg glæder mig til at blive færdig

Indland

Dræbte kone med kniv og håndvægt: Dømt til anbringelse

Lolland

Købmand trækker sig: Har ikke tid

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger

Lolland

Lollandske børn går sultne i seng

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

112

Mand gik amok og slog politibetjent

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH