Annonce
Bolig og livsstil

To ting afgør om din fisk er bæredygtig

Danskerne spiser hovedsageligt opdrættet laks fra Norge og vildtfanget torsk ifølge Verdensnaturfonden. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Når du vil træffe et bæredygtigt valg af fisk, handler det om at vælge efter bestand og fangstmetoder.

Hylderne i kølemontren bugner med forskellige pakker med fisk - og du når måske ikke altid at overveje, om det lige er laksen fra Alaska eller silden fra Østersøen, der lander i kurven på en travl hverdag.

Men du er nødt til at se nærmere på pakken, hvis du vil træffe et bæredygtigt valg, hvor der både er taget hensyn til bestanden og havmiljøet.

- Mange bestande er pressede. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne får øjnene op for, hvilke fisk de spiser. For de kan påvirke markedet og ændre efterspørgslen, siger havbiolog Henrike Semmler Le fra Verdensnaturfonden.

Der er to vigtige parametre, du skal vælge ud fra, hvis du vil træffe et bæredygtigt valg, fortæller Jens Peder Jeppesen, som er marinbiolog og akvariechef på Øresundsakvariet, som er en del af Biologisk Institut på Københavns Universitet.

- Man skal se på, om bestanden har det godt. Og så skal man se på, hvordan fisken er fanget, fortæller han.

For at vurdere om bestanden er stor nok til, at det er ansvarligt og bæredygtigt at fiske den, kan man gå efter MSC-mærket.

Man kan også benytte sig af et nyt værktøj fra Verdensnaturfonden, som hedder Fiskeguiden og findes på fiskeguiden.wwf.dk.

Her kan man søge på fiskearter og se, om fisken er i den røde, gule eller grønne kategori. Er der flere farver på én fisk, kan man klikke sig ind på den og læse nærmere - for bæredygtigheden kan variere, alt efter hvilket område fisken er fanget i.

Det andet ben i bæredygtigheden er fangstmetoden. Her skal man styre langt uden om bundtrawl og bomtrawl, siger Jens Peder Jeppesen.

- Det er fangstredskaber, som på sigt ødelægger havbunden og de organismer, der lever i den, og dermed livsgrundlaget for føde for en lang række fisk og havdyr, siger han og tilføjer:

- Man skal derimod gå efter skånsomme faststående fangstredskaber som garn, bundgarn, tejner, ruser og liner.

Det er grunden til, at man ikke alene kan navigere efter MSC-mærket, siger han. For her kan man risikere at få fat i en fisk, som er fanget med bundtrawl.

Fangstmetoden fremgår også af pakken.

En anden måde at øge bæredygtigheden af dit fiskeindtag er ved at variere de fisk, du spiser. Dermed bredes forbruget ud på flere bestande og arter.

For selv om de danske farvande er fyldt med et væld af forskellige fisk, så er det de samme arter, der lander på menuen igen og igen.

- I Danmark elsker vi at spise laks, torsk og makrel. Til gengæld spiser vi næsten ikke blæksprutte, og det er ellers rigtig godt og bæredygtigt, siger Henrike Semmler Le.

Hun foreslår, at man leder efter alternative fiskearter - eksempelvis kan silden let erstattes af brisling.

/ritzau fokus/

  • Torvehallerne
    Danskerne spiser hovedsageligt opdrættet laks fra Norge og vildtfanget torsk ifølge Verdensnaturfonden. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster