Annonce
Debat

Hvad er du allermest bange for?

Hvad er du allermest bange for?

Har du egentlig tænkt over det for nylig? I sidste uge var jeg sammen med en gruppe mennesker og vi sad og drøftede forskellige forhold i samfundet. Pludselig var der én som rejste spørgsmålet :”Gad vide hvad der sker mellem U.S.A. og Nordkorea?” Der blev helt stille, efterfulgt af en stille mumlen hen over bordet. Men der var ingen som svarede direkte på spørgsmålet. Det var tydeligt at her var der noget at være fælles om. Frygten for hvad denne internationale konflikt kan resultere i.

Og det er helt naturligt at være bange for uvisheden omkring denne vanvittige udvikling mellem to nationer. Ikke mindst når det kan få globale følger. Men hvad er det der gør os bange? Vi er bange fordi vi ikke ved hvordan denne konflikt skal løses. Vi besidder ikke evnen til at kunne konkludere hvordan denne optrapning hen imod en atomkatastrofe skal kunne stoppes. Derfor er vi bange.

Og der er andre emner som vi umiddelbart heller ikke kan løse problematikken omkring. Klimaforandringer, terrortrusler, livstruende sygdomme og mange andre forhold, hvor vi bare må erkende at vores evner rækker ikke til at komme med konstruktive løsningsforslag lige her og nu.

At vi som samfund, ikke har fantasi til at tænke konstruktivt i disse sammenhænge, ses tydeligt på de nuværende politiske forslag vi af og til præsenteres for. Selv vores folketing famler med løsninger, som til tider ikke virker særlig gennemtænkt.

Hvad er det så der skal til? For alle problemer kan løses. Der findes ikke problemer som ikke har nogen gyldig løsning. Det handler blot om at have fantasi til at få tænkt tanken. Men denne fantasi, og kreative tænkning, kommer ikke af sig selv.

Det er her at vores børn og unge kommer i spil. Det er nemlig de som i fremtiden har mulighed for at tænke på de helt rigtige løsninger når de bliver voksne. Men ansvaret for om de kommer til at kunne arbejde kreativt og trygt eller ej, det ansvar hviler på os. Os som skaber rammerne for deres indlæring.

Det som børnene har brug for er flere kreative fag, og fag som udvikler evnen til at tænke konstruktivt og målrettet. Der er altså behov for en kreativ, opfindsomhedsfremmende dannelse af vores kommende generationer. Hvis ikke disse unge, som meget snart er voksne, kan tænke kreativt, og evner at skabe nyt, og igen tænke videre ud af boksen, så vil vi ikke kunne finde løsningsforslag til alt det vi går og er bange for. Og vil vi acceptere det? Det behøver vi ikke. Vi behøver ikke at skulle gå rundt og være bange.

Det er det som jeg godt vil forholde mig til i et lokalpolitisk arbejde. Her i Guldborgsund kommune evner vi faktisk at gøre noget ved at fremme de kreative, og praktiske fag i skolerne, og derved sikre nogle kommende generationer af voksne mennesker, som kan tage livtag med de opgaver som vil kunne sikre vores samfund i fremtiden.

Hvis du mener at vi skal forbedre børn og unges muligheder for at kunne træffe de gode og rigtige beslutninger i livet, så stiller jeg mig gerne til rådighed for at føre dine tanker ind i byrådet.

Allan Gardersøe

Byrådskandidat for Guldborgsundlisten

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster