Når retten i morgen i Hjørring tager hul på sagen, der i medierne er omtalt som “Brønderslevsagen”, vil de tilstedeværende i retten få et uhyggeligt og grusomt indblik i det, der kan vise sig at være den største sag om børnemishandling og omsorgssvigt i Danmarkshistorien.
Anklageskriftet en en lang række af rædselsfulde og gruopvækkende begivenheder i en families liv. Aldrig før er et forældrepar tiltalt for et så omfattende og ufatteligt misbrug og vanrøgt - voldeligt og seksuelt - af tilsammen ni børn. Sagen kaldes Brønderslevsagen, fordi det var i den kommune, at sagen blev afsløret, men sagen kunne ligeså vel hedde Lollands-sagen, da en stor del af forholdene i anklageskriftet fandt sted mens familien boede forskellige steder i Lolland kommune.
Her dagen før den historiske retssag begynder stiller alle spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Hvorfor var der ingen der opdagede noget? Hvorfor greb kommunen ikke ind tidligere? En gennemlæsning af anklageskriftet efterlader læseren i noget nær choktilstand. Selv ikke den værste gyserfilm kunne udtænke og gennemføre så ubeskrivlige og grusomme handlinger overfor børn. Netop derfor undrer det, hvorfor misbruget og vanrøgten først efter flere år blev opdaget og børnene tvangsfjernet.
Retssagen sætter ikke bare moderen og faderen under anklage, men også det kommunale system under anklage. Hvordan kunne en så omfattende vanrøgt og mishandlingnfinde sted lige for næsen af de kommunale sagsbehandlere, der var i kontakt med familien? Der er sikkert masser af forklaringer på dette fra Lolland kommune. Måske enddag gode forklaringer, fordi disse sociale nomade familier er eksperter i at undgå at blive afsløret.
Måske vidste Lolland kommune ikke ret meget, og kunne derfor ikke handle. Problemet er bare, at vi ikke tror på, at det kan være sandheden uanset hvor gode forklaringer både embedsmænd og politikere måtte komme med.
Derfor får Lolland kommune og de øvrige kommuner, hvor familien nåede at bo, før de blev fængslet, et stort forklaringsproblem i den kommende tid.
Når en sag som denne kan falde igennem systemet uden at nogen opdager noget, er der noget galt. Når retssagen er overstået, og der er taget juridisk stilling til anklagerne, bliver det tid til selvransagelse i de berørte kommuner: Gjorde de det godt nok? Svaret vil altid være, at det gjorde de ikke siden det kunne gå så galt.