Annonce
Erhverv

Afgående Jyske Bank-direktør: Stolt af nej til statslån

Anders Dam har været ordførende direktør for Jyske Bank i 26 år, men stopper med månedens udgang. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anders Dam er klar på nye opgaver efter at have stået i spidsen for Jyske Bank i 26 år.

Hvis Anders Dam er vemodig over at skulle sige farvel til den bank, han har været øverste chef for i 26 år, så skjuler han det godt.

Den slagfærdige ordførende direktør for Jyske Bank er i hvert fald i godt humør på dagen, hvor det er annonceret, at han stopper i jobbet med månedens udgang.

Han ser tilbage på en embedsperiode, hvor Jyske Bank år for år er kravlet opad i de danske bankers interne hierarki og nu med lidt god vilje er Danmarks næststørste pengeinstitut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har egentlig bare fortsat den rejse, som mine to forgængere tog hul på, og jeg håber, at de, hvis de havde været i live, ville sige, at jeg havde gjort det godt, siger Anders Dam.

Foruden en række vellykkede opkøb og fusioner - blandt andet BRF Kredit og Handelsbanken - har finanskrisen og dens konsekvenser naturligt nok fyldt meget i hans mange år i banken.

- Det, jeg er mest stolt af, er, at vi sagde nej tak til statspenge i forbindelse med finanskrisen. Vi kan melde hus forbi, når politikerne i deres argumentation for at straffe bankerne hver gang fremhæver, hvordan bankerne dengang havde behov for hjælp. Det havde vi ikke, fordi vi drev banken tilpas konservativt, siger han.

Anders Dam giver snart stafetten videre til Lars Stensgaard Mørch, der siden sin tiltræden 1. august 2021 som direktør for forretningsstrategi har været i en slags mesterlære.

- Vi har haft et forbilledligt samarbejde om de problemstillinger, der har været. Det har bare bekræftet mig i, at Lars er den rette mand til at efterfølge undertegnede.

- Han har om nogen lært banken at kende som følge af de fusioner, han har forestået og den gennemgang, han påbegyndte, da han kom til banken. Han får en flyvende start, er jeg sikker på, siger Anders Dam.

Spørgsmålet er så, hvad den snart afgående og 67-årige topchef nu skal give sig til. Svaret kender ikke engang Anders Dam selv.

- Jeg er helt åben over for de muligheder, der måtte åbne sig. Men jeg har en masse fritidsinteresser, så jeg skal nok få tiden til at gå, hvis ikke der sker noget, siger han med et grin.

/ritzau/

  • Jyske Banks topchef stopper efter 26 år på posten
    Anders Dam har været ordførende direktør for Jyske Bank i 26 år, men stopper med månedens udgang. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik