Annonce
Erhverv

Carlsberg sælger sin russiske milliardforretning

Carlsberg har tidligere meddelt, at man ønsker at frasælge den russiske del af forretningen. Nu har selskabet fundet en køber. (Arkivfoto). Foto: Alexander Demianchuk/Reuters

Carlsberg har underskrevet aftale om salg af den russiske del af forretningen. Både pris og køber er ukendt.

Carlsberg har fundet en køber til sin russiske forretning og har underskrevet en salgsaftale.

Det oplyser Carlsberg i en meddelelse fredag.

Det oplyses ikke, hvem køber er. Salgsprisen oplyses heller ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De manglende detaljer skyldes, at Carlsberg gerne vil sikre, at "godkendelsesprocesserne forløber så smidigt som muligt".

Den 28. marts sidste år meddelte Carlsberg, at man ville forlade det russiske marked fuldstændig.

Beslutningen var en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine.

Siden har Carlsberg forsøgt at frasælge alle aktiviteter i Rusland. Det har dog vist sig at være kompliceret.

- Underskrivelsen af en aftale om at sælge den russiske forretning er en meget vigtig milepæl i den meget komplekse separations- og salgsproces, udtaler Carlsberg topchef Cees ’t Hart i meddelelsen.

- Selv om det har været en omfattende proces, har det været vigtigt for os at nå frem til den bedst mulige løsning for alle interessenter, herunder vores mere end 8000 medarbejdere i Rusland. Vi ser nu frem til at modtage de nødvendige myndighedsgodkendelser.

I løbet af hele 2022 havde Carlsberg et overskud på driften i Rusland på 1,9 milliarder kroner. Året før tabte selskabet 300 millioner kroner på det russiske marked.

Carlsberg har dog tidligere oplyst til Ritzau, at overskuddet ikke kan tages ud af den russiske forretning, som situationen er i øjeblikket.

Handlen er forudsat, at de nødvendige godkendelser kommer i hus.

Derfor kan Carlsberg endnu ikke sige noget om, hvornår selskabet forventer, at handlen er gennemført.

Salget påvirker ikke ledelsens forventninger til indtjeningen i år, skriver Carlsberg.

Det kan ifølge investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen blandt andet skyldes, at selskabet ikke forventer, at handlen bliver gennemført i år.

- Og/eller at den aftalte og indtil videre hemmeligholdte pris svarer til den nyligt nedskrevne værdi, skriver han i en kommentar.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år har Carlsberg nedskrevet værdien af den russiske forretning med knap ti milliarder kroner.

I februar sagde Cees 't Hart til Børsen, at Carlsberg gerne vil forhandle sig til en tilbagekøbsklausul i forbindelse med et fremtidigt salg af forretningen i Rusland.

Det vides ikke, om selskabet er lykkedes med at forhandle sig til en mulighed for at tilbagekøbe forretningen.

Cees 't Hart forlader desuden sin post som topchef ved udgangen af tredje kvartal.

I stedet bliver det Jacob Aarup-Andersen der sætter sig i stolen. Han er i dag administrerende direktør i servicekoncernen ISS.

/ritzau/

  • File photo of bottles of Carlsberg beer as seen in a bar in St. Petersburg
    Carlsberg har tidligere meddelt, at man ønsker at frasælge den russiske del af forretningen. Nu har selskabet fundet en køber. (Arkivfoto). Foto: Alexander Demianchuk/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Mistede balancen efter slag: Så blev han sparket på åben gade

Vejret

DMI varsler: Kraftig regn og skybrud på vej til Sydhavsøerne

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Falster

Lokal restauratør i spil til eftertragtet hæder: "Kun den har niveauet"

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan

112

Sag om babypiges voldsomme død: Nu har "faren" besluttet sig

Sport

Landsholdet vinker farvel til fodboldfans i Tivoli inden EM

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Vejret

Vejret på LF: Lun mandag efterfølges af køligere tirsdag

Lokal nyt

Særligt fællesskab i København trækker tråde til Sydhavsøerne: Fylder 10 år

Guldborgsund

Ressourcerne skal udnyttes bedre: Sådan skal der spares 350 millioner

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Annonce
Annonce
Nykøbing

Bymidten skal fornyes for millioner

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Dølle

Bitten blev mundlam, da hendes navn blev råbt fra scenen: - Kan da ikke passe

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede