Annonce
Erhverv

Dagrofa har på et år overtaget 12 landsbybutikker fra Coop

Brian Videbæk, direktør for ejendomsudvikling i Dagrofa, åbner Min Købmand i Veflinge i på Fyn i august 2023. Foto: Dagrofa/Free
Flere Dagli' Brugsen-butikker i landsbyer er lukket og genåbnet som Min Købmand-butikker drevet af Dagrofa.

I løbet af det seneste år er der åbnet 16 Min Købmand-butikker i landsbyer rundt omkring i Danmark.

Det er butikker, som er åbnet i et samarbejde mellem Dagrofa og borgere i lokalsamfundet. Det forklarer Brian Videbæk, som er direktør for ejendomsudvikling i Dagrofa.

Af de 16 Min Købmand-butikker, som er åbnet det seneste år, har 12 tidligere været en Dagli' Brugsen drevet af Coop. Og flere af dem er lukket, fordi de havde svært ved at løbe rundt, oplyser Dagrofa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men med Dagrofas driftsmodel er forventningen, at butikkerne kan lave overskud, lyder det fra Brian Videbæk.

- Borgerne samler penge ind og bruger frivillige arbejdstimer, og Dagrofa kommer med inventaret og købmanden, der driver sin egen butik. Det, har vi set, er en succes, siger han.

I de 16 butikker, som er åbnet det seneste år kører omsætningen "som den skal", siger Brian Videbæk. Derfor forventer Dagrofa, at alle butikkerne kommer ud af det første år med et overskud.

Dagrofa står bag butikskæderne Min Købmand, Spar og Meny.

I februar åbnede Dagrofa en Min Købmand i Lendum i Nordjylland. Tidligere lå der en Dagli' Brugsen. Foto: Mads Krabbe/Dagrofa/Free

Coop Danmark har i de seneste år været økonomisk udfordret. Det førte til et rekordunderskud på 628 millioner kroner i 2022.

Ifølge Børsens oplysninger kommer underskuddet for 2023 til at ligge tæt på niveauet fra 2022.

Modsat kom Dagrofa ud af 2023 med et overskud på 89 millioner kroner.

Siden 2016 har koncernen åbnet over 100 butikker i samarbejde med lokalbefolkninger i landsbyer. Og forventningen lyder, at der vil blive åbnet mindst ti i løbet af i år. Men ifølge Brian Videbæk er potentialet endnu større.

- Det afhænger af, hvor mange byer, der står uden en dagligvarebutik. Lige nu er der en stigende interesse fra byer, som gerne vil åbne en butik, siger han.

Ifølge Brian Videbæk egner modellen sig primært til lokalsamfund, hvor der er én dagligvarebutik. Det er oftest lokalsamfund, hvor dagligvarebutikken netop er lukket eller er lukningstruet, som er interesseret i Dagrofas model.

/ritzau/

  • Min Købmand i Veflinge
    Brian Videbæk, direktør for ejendomsudvikling i Dagrofa, åbner Min Købmand i Veflinge i på Fyn i august 2023. Foto: Dagrofa/Free
  • Min Købmand i Lendum
    I februar åbnede Dagrofa en Min Købmand i Lendum i Nordjylland. Tidligere lå der en Dagli' Brugsen. Foto: Mads Krabbe/Dagrofa/Free
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt