Annonce
Erhverv

De små banker snupper kunder fra de største

Bankkunderne søger mod de lokale banker i stedet for de store landsdækkende, viser tal fra Voxmeter. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Nærhed til kunderne sikrer lokale banker fremgang, mener direktør. Hvidvasksag i Danske Bank betyder mindre.

De lokale og regionale banker har vundet kunder fra de store gennem 2018.

Ifølge analyseinstituttet Voxmeter har de lokale banker, sparekasser og andelskasser vundet omkring 67.000 kunder i årets første ni måneder.

Hos foreningen Lokale Pengeinstitutter, der har 54 pengeinstitutter i medlemskredsen, kan direktør Jan Kondrup ikke forholde sig til de konkrete tal i undersøgelsen, men godt bekræfte tendensen.

- Vi har oplevet en stor kundetilgang over flere år. Hovedårsagen er forretningsmodellen i de lokale pengeinstitutter, hvor man stadig har mange filialer og er tæt på kunderne og deres hverdag.

- Vi oplever, at kunderne går op i nærhed, tryghed og stabilitet, siger Jan Kondrup.

Sagen om hvidvask i Danske Bank har de seneste mange måneder fyldt meget i Danmark, men Jan Kondrup vurderer ikke, at det er den primære årsag til de lokale pengeinstitutters fremmarch.

- Jeg kan ikke sætte tal på det, men det kunne godt tyde på, at der har været lidt større mobilitet blandt kunderne på det seneste.

- Men jeg har ikke grund til at tro, at sagen har haft nogen stor betydning på.

- Den væsentligste årsag til fremgangen er den måde, de lokale pengeinstitutter driver sin forretning og håndterer kunderne på med personlig betjening, siger Jan Kondrup.

Ifølge Torben Hansen, der er professor i forbrugeradfærd hos CBS, vælger bankkunder først og fremmest bank ved at kigge på, hvad man får for pengene.

Derfor vil spørgsmål om etik først komme længere nede i rækken, men i det tilfælde vil det være en naturlig reaktion at kigge mod de mindre banker.

- Tillid er et personspørgsmål, og tillid og etik går hånd i hånd, så hvis man skifter til nogle banker, der er lidt mindre, så kan man sagtens have en opfattelse af, at man bedre er i stand til overskue, hvad der foregår, siger Torben Hansen.

Danske Bank har ifølge Voxmeter tabt omkring 60.000 kunder i årets første ni måneder.

Banken kan ikke genkende tallene og siger, at den har mistet 1500 nemkonto-kunder i 2018.

Nordea har ifølge undersøgelsen tabt omkring 18.000 kunder. Banken offentliggør ikke selv kundetal.

  • Penge
    Bankkunderne søger mod de lokale banker i stedet for de store landsdækkende, viser tal fra Voxmeter. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster