Eurolande forbereder sig for dårligt til næste krise

Eurolandene risikerer at forpasse chancen for at ruste sig godt nok til den næste krise, selv om de trods alt er bedre forberedt nu end før finanskrisen for ti år siden.

Det mener økonomiprofessor Niels Thygesen, der i 80'erne var med til at designe euroen og i dag er formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd.

- Vi er i så gode tider, at man burde have lagt mere til side nu, end man faktisk har set, siger Niels Thygesen.

Han siger samtidig, at der under en ny krise ikke er plads til nye store rentenedsættelser fulgt op af nye store opkøbsprogrammer.

- Det kan ikke uden videre gentage sig. Der er ikke spillerum til at lave lignende stimulans, siger den danske topøkonom.

Det Europæiske Finanspolitiske Råd, der blandt andet rådgiver EU-Kommissionen, har mandag i Bruxelles offentliggjort sin seneste rapport.

Her advarer rådets uafhængige økonomer mod at gentage fortidens fejl.

- Vi må tage ved lære af fortiden, hedder det i rapporten.

- Politikerne har en tendens til at undervurdere økonomisk gode tider, mens de er i gang, og som konsekvens af det forspilde vigtige muligheder.

Niels Thygesen mener, at en ny nedtur kan komme om cirka tre år.

Så det er på høje tid, at eurolandene - især dem med høj gæld - strammer op og indretter sig med tilstrækkelige stødpuder, mener han.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil sikre euroområdet mod nye økonomiske chok.

Han ønsker derfor et omfattende eurobudget, der kan bruges til at stimulere vækst og hjælpe kriseramte eurolande.

Men den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har tøvet af frygt for, at Tyskland kommer til at betale for dårlig økonomisk styring i andre lande.

I det opgør er Niels Thygesen mere enig med Macron end med Merkel.

EU-Kommissionen har nu foreslået en fond, der skal støtte reformer, og rentefrie lån til kriseramte lande.

Det vil i givet fald være en samlet indsats på 55 milliarder euro eller godt 410 milliarder kroner. Meget mindre end Macron har ønsket.

Niels Thygesen kalder dog det nye EU-udspil "et rimeligt, men beskedent første skridt".

Men hvis hele euroområdet skal gøres mere robust, så skal budgettet op på én procent af landenes samlede bruttonationalprodukt, mener han.

- Vi har set, hvor svært det er at komme derop, så det bliver en lang proces, siger Thygesen.

Samtidig mener han, at reglerne i vækst- og stabilitetspagten, der sætter rammen for sund økonomisk styring, skal gøres stærkere og mere enkle for at virke bedre.