Annonce
Erhverv

FOA-formand går af i 2018: Vil huskes for sin åbenhed

Forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, stopper i 2018. Det sker, når han fylder 65 år og dermed falder for aldersgrænsen for tillidsvalgte i forbundet. Foto: Free/Jørgen True/studie-e

Forbundsformand Dennis Kristensen går på pension om halvandet år. Han vil gerne huskes for sin åbenhed.

FOA's formand, Dennis Kristensen, går af som forbundsformand i 2018.

Det ligger fast, efter at FOA's kongres i Aarhus undlod at stemme for en ændring af reglerne omkring de tillidsvalgtes pensionsalder.

Reglerne, der altså består uændret, betyder, at en formand ikke kan fortsætte, efter han eller hun bliver 65 år.

Dennis Kristensen fylder 65 i februar 2018.

For at afslutte overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i foråret 2018 får Dennis Kristensen dog lov til at fortsætte til en ekstraordinær kongres 25. april 2018.

Dermed har Dennis Kristensen halvandet år tilbage på posten som chef for Danmarks tredjestørste fagforbund.

Han har ikke gjort sig tanker om, hvad han skal bruge kræfter på, når han ikke længere skal være formand i FOA.

- Jeg er lidt typen, der engagerer mig fuldt ud i det, jeg er i gang med. Så jeg er ikke nået til det punkt, hvor jeg tænker: Hvad så bagefter.

- Nu skal vi have sat beslutningerne her fra kongressen i værk, og så er der en række overenskomstforhandlinger, vi skal forberede os på, siger Dennis Kristensen til Ritzau.

Dennis Kristensen har været forbundsformand siden maj 2002, hvor han overtog formandsposten efter Poul Winckler.

Når Dennis Kristensen stopper i 2018, vil han have stået i spidsen for 186.000 FOA-medlemmer i 16 år.

Og hvordan vil han så gerne have at medlemmerne husker ham?

- Jeg tror gerne, at jeg vil huskes som en, der prøvede at åbne op for fagbevægelsen til medlemmerne og til omverdenen.

- En, der prøvede at få tingene ud i det offentlige rum, så medlemmerne kunne følge med, frem for at det hele foregår i interne, lukkede lokaler, siger Dennis Kristensen.

Den åbenmundede stil har til tider udløst skæve blikke, også internt i LO-familien. Men FOA's formand fortryder ikke noget.

- Jeg har fået skældud undervejs, ja. Men jeg tror, at jeg har været med til at skubbe til en trend om mere åbenhed og gennemsigtighed. Det, tror jeg, er en del af forudsætningen for, at vi i fagbevægelsen overlever på længere sigt, siger Dennis Kristensen.

55-årige Mona Striib har været næstformand i FOA siden 2004, og hun forventes at stille op som formand på den ekstraordinære kongres om halvandet år.

  • Dennis Kristensen
    Forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, stopper i 2018. Det sker, når han fylder 65 år og dermed falder for aldersgrænsen for tillidsvalgte i forbundet. Foto: Free/Jørgen True/studie-e
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand