Annonce
Erhverv

Indikator: Inflationen i eurozonen faldt i december

Den Europæiske Centralbank (ECB) har et stift blik rettet mod udviklingen i inflationen i de lande, der har euroen som valuta. Fredag har statistikkontoret Eurostat oplyst, at deres indikator tyder på, at inflationen fortsat med falde i december - men dog ikke, hvis man fraregner energi- og fødevarepriser. (Arkivfoto). Foto: Michael Probst/Ritzau Scanpix
Inflationen ser ud til at falde i eurozonen, men fraregner man energi- og madpriser, er billedet mere mudret.

Inflationen i de lande, der har euroen som valuta, ser ud til at være faldet i december. Det viser en indikator, som udsendes af det europæiske statistikkontor, Eurostat.

Hvor inflationen lå på 10,1 procent i november, ventes den at falde til 9,2 procent i december.

Det er anden måned i træk, at inflationen falder. Den toppede i eurozonen i oktober på 10,6 procent. Inflationen er et udtryk for, hvor meget forbrugerpriserne er steget det seneste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det samlede prisbillede domineres dog stadig af særligt energi- og fødevarepriser. Fordi disse ofte har større udsving, ser økonomer nogle gange på prisudviklingen fraregnet energi- og fødevarepriserne.

Det kaldes kerneinflationen. Og her er billedet mere mudret for december. Ifølge Eurostats indikator er kerneinflationen nemlig steget en lille smule fra 5,0 procent til 5,2 procent.

- Det er en rigtig dårlig nyhed, fordi det vidner om, at inflationen har bidt sig fast i økonomien. Derfor skal man være forsigtig med at fejre faldet i inflationen alt for kraftigt, skriver Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, i en kommentar.

Selv om Danmark ikke benytter euroen, påvirkes dansk økonomi stadig af udviklingen i eurozonen. Derfor er der god grund til at have et øje på udviklingen her, forklarer cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.

Læs inflationsindikatoren på Eurostats hjemmeside

- Den høje inflation har desuden allerede udhulet købekraften hos europæerne, og det vil bide på væksten i den europæiske økonomi, skriver han i en skriftlig kommentar.

- Det vil ramme Danmark, hvor den danske eksport til den europæiske økonomi beskæftiger op mod en halv million danske arbejdspladser.

Samtidig kan inflationen også indirekte komme til at påvirke boligejere, der har lån, hvor renten justeres med bestemte intervaller.

- De danske renter er i høj grad påvirket af, hvad der sker hos Den Europæiske Centralbank (ECB). Den høje inflation og de højere renter hos ECB og Nationalbanken smitter i høj grad af på de variabelt forrentede lån, skriver han.

Cheføkonomen peger på, at ECB siden sidste sommer har hævet sin ledende rente fra minus 0,5 til nu 2,0 procent.

Den udvikling i renteniveauet har påvirket de omkring 200.000 danske boligejere, der fra nytår har fået fastsat en ny rente på deres lån.

De oplevede en stigning fra omkring 0,5 procent til 2,9 procent.

- Det svarer for mange boligejere til flere tusinde kroner i ekstra månedlig ydelser på boliglånet, skriver Jeppe Juul Borre.

ECB har allerede varslet flere rentestigninger.

/ritzau/

  • Europe Economy
    Den Europæiske Centralbank (ECB) har et stift blik rettet mod udviklingen i inflationen i de lande, der har euroen som valuta. Fredag har statistikkontoret Eurostat oplyst, at deres indikator tyder på, at inflationen fortsat med falde i december - men dog ikke, hvis man fraregner energi- og fødevarepriser. (Arkivfoto). Foto: Michael Probst/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik