Annonce
Erhverv

Konkurser stopper ikke Skare-sagen hos Fødevarestyrelsen

Otte selskaber i Skare-koncernen er under konkurs. Herunder Skare Beef, der ejer Århus Slagtehus. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Selv om Skare Meat Packers er under konkursbehandling, fortsætter sagen om manglende sporbarhed på kød.

Konkurser i Skare-koncernen stopper ikke sagen hos Fødevarestyrelsen.

Det skriver FødevareWatch.

Den eneste forskel er, at styrelsen nu forhandler med kurator og ikke med ledelsen i kødforarbejdningsvirksomheden Skare Meat Packers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der står stadig 256 tons kød på frost, det er der ikke ændret på, og hvad der skal ske med det, er vi fortsat i gang med at finde ud af. Men uanset hvad skal det kød håndteres, siger Michael Rosenmark, der er chef for Fødevarestyrelsens Rejsehold til FødevareWatch.

Onsdag blev otte selskaber i Skare-koncernen taget under konkursbehandling. Heriblandt Skare Meat Packers og Århus Slagtehus.

Michael Rosenmark forventer, at styrelsen skal på besøg hos Skare i næste uge.

Her bliver det klart, om virksomhedens ledelse har indleveret tilstrækkelig dokumentation for sporbarheden på den store mængde frossent kød, som blev beslaglagt af Fødevarestyrelsen under et kontrolbesøg 8. december 2022.

Artikel fra Fødevarewatch

Skare Meat Packers havde indtil 1. februar 2023 til at indsende den nødvendige dokumentation.

Efter kontrolbesøget i december politianmeldte Fødevarestyrelsen virksomheden for tre forhold vedrørende blandt andet manglende sporbarhed.

Sagen har fået flere supermarkedskæder til at stoppe samarbejdet med koncernen - heriblandt Salling Group og Rema1000.

Coop-slagteriet Hilton Foods stoppede ifølge Politiken allerede samarbejdet med Skare Meat Packers i slutningen af 2020.

Det skyldtes, at virksomheden ikke kunne fremvise tilstrækkelig dokumentation på sporbarhed i tide. Det bekræfter Jacob Pedersen, nordisk direktør i Hilton Foods, over for Politiken.

Fødevarevirksomheder har pligt til at kunne spore deres produkter et led frem og et led tilbage. Det betyder, at de skal anføre, hvor produkterne kommer fra, og hvor de bliver solgt til.

Systemet skal gøre det lettere at tilbagetrække og tilbagekalde produkter samt modvirke svindel.

Vejledning om sporbarhed i fødevarer fra Miljø- og Fødevareministeriet

Konkurserne i Skare-koncernen har allerede konsekvenser for flere hundrede medarbejdere.

Til Finans oplyser Gunner Herman Straarup, der er fællestillidsmand, at konkursen vedrører 261 timeansatte medlemmer af Fødevareforbundet NNF samt omkring 100 administrative medarbejdere i Skares hovedkvarter i Vejen.

/ritzau/

  • Århus Slagtehus, Skare Beef
    Otte selskaber i Skare-koncernen er under konkurs. Herunder Skare Beef, der ejer Århus Slagtehus. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik