Annonce
Erhverv

Ledighedskø vokser for første gang i 8 måneder under nedlukning

Årsagen til flere ledige skyldes primært, at der er færre i aktivering, hvilket skal ses i lyset af, at landets jobcentre har været delvist nedlukkede. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Køen af ledige voksede med 1300 i januar. Det skyldes blandt andet, at færre er i aktivering.

For første gang i otte måneder steg ledigheden i januar. Køen af ledige voksede med 1300 til 126.700.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallet dækker over ledige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som er klar til at tage et job. Det gælder også folk, der er i aktivering.

Årsagen til flere ledige skyldes primært, at der er færre i aktivering, hvilket skal ses i lyset af, at landets jobcentre har været delvist nedlukkede.

Ledigheden er på 4,4 procent, hvilket er uændret fra december.

Det dækker over, hvor stor en andel af de personer, der er aktive på arbejdsmarkedet, men ikke er i job. Tallet toppede i maj på 5,5 procent og var inden coronakrisen på 3,6 procent.

Hos Danske Bank vurderer cheføkonom Las Olsen, at stigningen i ledigheden er billigt sluppet for det danske arbejdsmarked.

- Det ser ud til, at virksomhederne har gjort alt, hvad de kan for at holde på deres ansatte, selv om der kun er en delvis lønkompensation, og det giver også mening for mange, fordi der heldigvis er udsigt til genåbning, som denne gang kan blive mere permanent.

- Man skal nok heller ikke undervurdere effekten af, at der er blevet ansat en hel del folk til at udføre test, siger han i en kommentar.

Samme vurdering kommer fra Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- I lyset af den høje smitte og høje restriktionsniveau så er stigningen i ledigheden relativ begrænset og kan slet ikke sammenlignes med foråret.

- Faren for en ny og markant stigning i ledigheden er drevet over, og vi ser ind i et resten af 2021, hvor ledigheden vil falde, siger Jeppe Juul Borre.

- Der står højaktuelt genåbning på menuen, som i sig selv vil bringe en række job i funktion og et behov for flere hænder på arbejdsmarkedet.

Tallene fra Danmarks Statistik kan synes en smule forældede. Under coronakrisen har Beskæftigelsesministeriet dagligt offentliggjort et tal for antallet af ledige.

Onsdag var status, at ledigheden i starten af marts var omkring 16.000 højere end ved udgangen af november.

Tallene kan dog ikke sammenlignes én til én. Det skyldes blandt andet, at Beskæftigelsesministeriets tal ikke er korrigeret for sæson - altså at der for eksempel er mindre at lave om vinteren for dele af byggebranchen.

- Selv om en så markant stigning kan lyde som et nyt stort slag til økonomien og arbejdsmarkedet, så er det det ikke.

- Det skyldes i primær grad en sæsonmæssig stigning i ledigheden, som vi normalt ser gennem vintermånederne, siger Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

Link til tal fra Danmarks Statistik
  • Jobcenter København - Gammel Køge Landevej
    Årsagen til flere ledige skyldes primært, at der er færre i aktivering, hvilket skal ses i lyset af, at landets jobcentre har været delvist nedlukkede. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster