Annonce
Erhverv

Lovgivning om kunstig intelligens bekymrer danske virksomheder

EU's medlemslande og EU's lovgivere er sent fredag aften nået frem til en aftale om regler for kunstig intelligens som ChatGPT. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Dansk Erhverv frygter, at EU's regler for kunstig intelligens kan blive en hæmsko for innovation.

Det er kærkomment, at EU med sine regler for kunstig intelligens (AI) kommer udviklingen af teknologien på forkant.

Men det skal samtidig gøres uden at blive en hæmsko for danske og europæiske virksomheder. Sådan lyder det fra blandt andet Dansk Erhverv.

- Vi kan godt være bekymrede for, at europæiske – og helt konkrete danske - virksomheder nu havner i en juridisk gråzone, der begrænser deres handlerum, siger Nikolaj Wædegaard, som er branchedirektør i Dansk Erhverv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men forhåbentlig kommer det endelige regelsæt hurtigt på plads, og på en måde, som virksomhederne kan leve med. Men djævlen er i detaljen.

EU's medlemslande og EU's lovgivere er sent fredag aften nået frem til en aftale om regler for AI. De nærmere detaljer er stadig uklare, og aftalen skal formelt godkendes af medlemslandene for at træde i kraft.

Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA, beskriver aftalen som en milepæl.

- Det er ekstremt vigtigt, at Europa nu fastsætter rammerne for kunstig intelligens, som rummer enorme muligheder, men kan også være dybt skadelig, siger hun i en pressemeddelelse.

Fra Dansk Industri lyder er der også rosende ord om den nye aftale.

Her lægger Camilla Ley Valentin, der branchedirektør for DI Digital, at det er den politiske del af aftalen, der er faldet på plads, og at det nu er vigtigt, at den tekniske udmøntning også bliver god.

- Vi synes, at det er vigtigt, at der bliver holdt fast i den her tilgang med at reguleringen bliver anvendelsesbaseret snarere end teknologibaseret.

- Så vi ikke går ned og regulerer den enkelte teknologi ned i detaljerne, men vi ser på, hvad anvendelsen er, siger hun.

Desuden er det vigtigt, at den forbliver risikobaseret. Sådan at der tages højde for, hvor stor risiko der er forbundet i forbindelse med brug af teknologien.

Desuden er det vigtigt, at der kommer en god balance mellem at bevare konkurrenceevnen og at regulere området, lyder det videre.

Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, kalder det "historisk glædeligt", at europæerne bliver de første i verden til at indføre lovgivning på området.

- Undervejs har vi forbedret loven i forhandlingsrummet, så vi blandt andet giver virksomheder plads til innovation. Vi er lykkedes med at luge Kommissionens værste forslag ud af lovteksten for at begrænse, hvornår virksomheders AI-systemer omfattes af de nye regler, lyder det i en udtalelse.

Løkkegaard opfordrer nu til, at EU øger dets investeringer i kunstig intelligens for at kunne konkurrere med Kina og USA.

Den konkurrence er også en bekymring for Wædegaard.

- Det skaber reelt ulige konkurrence i markedet. Og det er ærgerligt, når vi i Europa i forvejen halter så langt efter USA og Kina i konkurrencen om ikke bare at anvende, men også udvikle AI, siger han.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Illustration shows ChatGPT logo
    EU's medlemslande og EU's lovgivere er sent fredag aften nået frem til en aftale om regler for kunstig intelligens som ChatGPT. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik