Annonce
Erhverv

Norwegian køber Norges ældste luftfartskoncern for 725 millioner

Norwegian har indgået aftale om at opkøbe det norske flyselskab Widerøe. Men handlen er afhængig af, om det norske konkurrencetilsyn godkender det. (Arkivfoto). Foto: Johan Nilsson/Ritzau Scanpix

Det norske flyselskab Widerøes markedsandel i Norge ligger på cirka 20 procent målt på antal passagerer.

Flyselskabet Norwegian køber det norske flyselskab Widerøe til en pris på omkring 725 millioner danske kroner.

Det oplyser Norwegian i en pressemeddelelse torsdag morgen.

Widerøe dækker mere end 40 små og mellemstore lufthavne over hele Norge samt flere større lufthavne i Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er Norges ældste luftfartskoncern.

Selskabet har 85 indenrigsruter i Norge, mens Norwegian har 22. Samlet er der kun fem ruter, hvor de overlapper hinanden.

Derfor komplementerer selskaberne hinanden godt, lyder det fra koncernchef i Norwegian Geir Karlsen i pressemeddelelsen.

- Vi er to norske flyselskaber, som har eksisteret side om side i mange år, og tilsammen kender vi luftfartsmarkedet i Norge utrolig godt.

Pressemeddelelse fra Norwegian

- Nu vil vi skabe et endnu bedre og helhedsorienteret tilbud til alle vores passagerer.

Widerøes flåde består af lige under 50 fly, og selskabets markedsandel i Norge ligger på omkring 20 procent målt på antal passagerer.

Men et højt norsk afgiftsniveau kombineret med hård konkurrence internationalt gør det svært for et lille flyselskab at klare sig alene, siger koncernchef i Widerøe Stein Nilsen.

Begge selskaber beholder deres baser, hovedkontorer og ansatte i Norge på samme måde som i dag.

Til det norske erhvervsmedie E24 siger Norwegian-grundlægger Bjørn Kjos, at opkøbet er "et klogt valg".

- Widerøe er et flot selskab og komplementerer Norwegian på mange måder, siger han og tilføjer på spørgsmålet om hvordan:

- Vi dækker Norge, hele Norge. Både ud og ind.

Artikel fra det norske medie E24

Bjørn Kjos var koncernchef i Norwegian i 17 år fra 2002 til 2019.

Ifølge E24 anslår Norwegian værdien af Widerøe til at være på to milliarder norske kroner. Men købsprisen er sat til 1,125 milliarder norske kroner - svarende til omkring 725 millioner danske kroner.

Den endelige pris kan dog påvirkes af forskellige forhold, skriver Norwegian i sin pressemeddelelse.

Opkøbet skal godkendes af det norske konkurrencetilsyn, siger afdelingsdirektør Gjermund Nese til E24.

Det kan ikke gennemføres, før tilsynet har godkendt det. Sagsbehandlingen kan vare frem til jul, lyder det fra Gjermund Nese.

Widerøe har tidligere været ejet af SAS, men blev solgt ud af SAS-koncernen i 2013. Det skriver luftfartsmediet Check-In.

/ritzau/

Artikel fra luftfartsmediet Check-In
  • FILES-NORWAY-TRANSPORT-AVIATION-LOW-COST
    Norwegian har indgået aftale om at opkøbe det norske flyselskab Widerøe. Men handlen er afhængig af, om det norske konkurrencetilsyn godkender det. (Arkivfoto). Foto: Johan Nilsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik