Annonce
Erhverv

Kinesisk nedtur giver tilbagegang for Bang & Olufsen

Bang & Olufsen har haft et udfordrende år. Særligt salget på det kinesiske marked er gået tilbage, og det har resulteret i en samlet tilbagegang i selskabets omsætning på syv procent. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det danske selskab Bang & Olufsen har haft nedgang i sit salg. Det er især salget i Kina, der er gået tilbage.

Et skuffende salg i Kina giver det danske Hi-Fi-selskab Bang & Olufsen problemer.

I det skæve regnskabsår 2022/23 har selskabet omsat for 2,75 milliarder kroner. Det er syv procent mindre end det foregående regnskabsår.

Det viser selskabets årsregnskab, som er offentliggjort torsdag morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været et hårdt år. Den makroøkonomiske situation og situationen i Kina har påvirket os og har haft betydning for omsætningen. Så vi er ikke tilfredse, siger topchef i Bang & Olufsen Kristian Teär.

I løbet af hele regnskabsåret er omsætningen i Asien faldet med 19 procent.

Alligevel påpeger Kristian Teär, at der er gode takter mod slutningen af regnskabsåret.

Bang & Olufsens omsætning kommer fra salg til blandt andet butikker. Og her ligger salget syv procent lavere end året før.

Men kigger man på salget ude i butikkerne, det som kaldes "sell out", ligger det blot to procent under det foregående regnskab.

- Vi ser, at sell out er stabilt, og at der er efterspørgsel på vores produkter. Vi får flere kunder, og flere kunder køber deres andet produkt. Så fra det synspunkt er vi overbeviste om, at vores strategi er rigtig, siger Kristian Teär.

Struer-selskabet arbejder med en strategi, det kalder "Luxury timeless technology". Den handler om Bang & Olufsens position på markedet for luksuslyd.

Da den kinesiske regering droppede sin nedlukningspolitik i december, steg antallet af coronasmittede i landet. Og det påvirkede salget negativt.

I december, januar og februar gik selskabets samlede omsætning 18 procent tilbage sammenlignet med samme kvartal året før. Det resulterede i, at Bang & Olufsen tabte 55 millioner kroner i løbet af de tre måneder.

Men i løbet af fjerde kvartal er salget i butikkerne begyndt at stige i Kina igen, fortæller Kristian Teär.

- Det kommer fra et lavt udgangspunkt, men der er god vækst, siger han.

Kigger man udelukkende på fjerde kvartal, ender Bang & Olufsen da også med at tjene penge. Her er resultatet efter skat på 11 millioner kroner.

Resultatet i løbet af hele regnskabsåret ender som et underskud på 141 millioner kroner. Det er fjerde år i træk, at selskabet har minus på bundlinjen.

Selskabet forventer en vækst på mellem nul og ni procent i omsætningen for regnskabsåret 2023/24.

- Vi tror på, at vi bliver profitable og kan skabe vækst næste år. Mange ting kan ske. Men som tingene ser ud nu, tror vi på, at vi har et bedre år foran os, siger Kristian Teär.

/ritzau/

  • DENMARK Bang
    Bang & Olufsen har haft et udfordrende år. Særligt salget på det kinesiske marked er gået tilbage, og det har resulteret i en samlet tilbagegang i selskabets omsætning på syv procent. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik