Annonce
Erhverv

Søskende køber Cirkus Dannebrog tilbage og undgår konkurs

Tidligere på ugen blev Cirkus Dannebrog begæret konkurs. I flere år har der været røde tal på bundlinjen.

Elefanterne er på vej fra Bukarest, otte personer til et flyvende luftnummer ankom i forgårs, og klovnen har været klar i to uger.

I næste uge kan børn alligevel komme i Cirkus Dannebrog, der starter sin sommerturné i Odense.

Cirkusset var blevet begæret konkurs, men det er lykkedes at samle nok penge sammen til, at man kan gøre klar til forestilling.

- Det er rigtig dejligt. Jeg var helt slået ud over, at Cirkus Dannebrog var gået konkurs. Det var mine forældres livsværk, så det var en frygtelig følelse. Nu bobler jeg af glæde, siger artistchef Isabella Enoch Sosman til DR Syd.

Det er ifølge Berlingske de fire Enoch-søskende, der ud over Isabella Enoch tæller Dennie Enoch, Agnete Enoch og Katja Enoch, som har købt det tidligere aktieselskab.

- Jeg har så mange venner rundt omkring, der har sagt: Dennie du skal ud på landevejen igen, og så har de alle sammen investeret nogle penge. Derudover har vi selv taget lån og på den måde er det lykkedes at købe cirkus tilbage, siger Dennie Enoch til Berlingske.

Haddy Enoch, de fire søskendes far, ledede cirkusset fra 1977 til 2009. Efter hans død kørte hans kone, Solveig Enoch, cirkusset videre sammen med børnene.

I flere år har der været røde tal på bundlinjen. Det seneste regnskab viste et underskud på 1,4 millioner kroner.

Mandag blev der afsagt et såkaldt konkursdekret i Retten i Kolding. Cirkusset havde været i betalingsstandsning, men kreditorer, herunder Skat, troede ikke på rekonstruktionen.

Dannebrog udgør sammen med Cirkus Arena og Benneweis de tre store cirkus i Danmark. Det går generelt nedad for branchen. Cirkus Benneweis har valgt at springe sæson 2016 over og forventer først at vende tilbage til landevejene i 2017.

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt