I dag bliver det muligt at surfe gratis på nettet, når du sidder i toget på Lollandsbanen.
Som det første trafikselskab i Danmark kan Lollandsbanen fra i dag tilbyde sine kunder en gratis, trådløs internetopkobling. Det betyder, at det fremover vil være muligt eksempelvis at gå på folketidende.dk, søge på Google eller skrive med vennerne på Arto, selvom man sidder i toget.
Sammen med Høje Taastrup bliver Lollandsbanen en del af det netværk, som selskabet Gratis Danmark er ved at etablere, og som skal give danskerne gratis adgang til nettet og nye muligheder for digital selvbetjening i det offentlige rum.
Du kan læse mere om premieren på det trådløse internet i toget her på folketidende.dk senere i dag.