Annonce
Femern

Femerntunnel står til ny forsinkelse

Foto: Femern A/S, arkivgrafik

Tysk høring har åbenbaret en lang række hængepartier ved tunnelbygning, mener tysk naturfredningsforening.

Tirsdag skulle Femernprojektet have fået grønt lys til at starte efter tidsplanen, men en manglende kvalitetssikring fik transportminister Hans Christian Schmidt til at udsætte dagens møde.

Men den tyske naturfredningsforening Naturschutzbund Deutschland (Nabu) konkluderer, at den tidsplan er alt for optimistisk, det skriver fagbladet Ingeniøren.

De otte dage lange høringer har, ifølge Nabu, vist så grundlæggende mangler i det materiale, som det statsejede, danske selskab Femern A/S har fremlagt, at der vil gå endnu flere år, inden tunnelbyggeriet kan starte.

Eick von Ruschkowski, der står i spidsen for den Nabu-afdeling, som kulegraver infrastrukturprojekter, ønsker ikke at gætte på hvor lang tid, men han fastslår dog, at det langt fra er givet, at de tyske myndigheder godkender byggeriet i 2017, sådan som transportminister Reinhard Meyer fra delstaten Slesvig-Holsten har stillet i udsigt, skriver Ingeniøren.

Nabu har flere gange truet med at anlægge en retssag, men de er ikke de eneste, også protestbevægelsen mod Femern-tunnelen, Aktionsbündnis gegen eine feste Fehmarnbeltquerung, og rederiet Scandlines står i kø for at føre en retssag.

Nabu mener at projektet har en række hængepartier i forhold til beskyttelse af Østersøen. Samtidig mener Nabu, at det danske tunnelprojekt overtræder EU-lovgivning, hvor alternativerne til en fast forbindelse skal undersøges. Ifølge Eick von Ruschkowski, er det ufravigeligt krav i et EU-direktiv, og det er ikke sket med Femern. Nabu mener, at Scandlines-færgerne og motorvejskorridoren gennem Jylland sagtens kan opfylde det trafikale behov.

- Det spørgsmål skal afgøres af EU-Domstolen, siger Eick von Ruschkowski til Ingeniøren.

Han forventer, at det vil føre til, at sagen ved en tysk domstol skal vente på afgørelsen fra EU-Domstolen, hvilket i sig selv kan tage flere år.

Nabu henviser til en lignende retsag om at grave Elben dybere, og dermed farbar for større skibe med kurs mod Hamborg, har taget fire-fem år. Og her er der ingen umiddelbar udsigt til en afgørelse.

Den seneste tidsplan for byggeriet lyder på en godkendelse i 2017 og en byggetid på otte og et halvt år. Men skal der tillægges en retssag, der vil trække ud i årevis, og som den tyske delstatstrafikminister mener er 99 procent sikker, nærmer vi os 2030, inden tunnelen kommer i brug.

  • Foto: Femern A/S, arkivgrafik
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs