Annonce
Forside

Bornholm - klipper og solskin

Gensynet med Bornholm var en stor oplevelse på Klub FT?s tur i storebededagsferien

Bornholm - Klippeøen, Solskinsøen. Kært barn har mange navne. Det med klipperne kan man ikke komme uden om.

Det med solskinnet. Ja, såsom så, i hvert fald da Klub Ft med 39 gæster besøgte øen i storebededagsferien. Første halvdel gråt, blæsende og koldt, sidste halvdel høj sol, blå himmel, lunere og lidt vind.

Men uanset vejret blev det en god tur. For mange var der tale om et gensyn efter mange år. Nogen havde ligget på øen som soldat, andre havde været der med skolen for mange år siden og atter andre havde udforsket øen tidligere.

Efter en noget barsk sejltur fra Ystad til Rønne var der indkvartering på det flotte Hotel Friheden i Sandkås lige ud til den østlige Østersø, som viste tænder. Det var det bornholmske hjem for tre dage, og udgangspunktet for to dages guidede rundtur på Bornholm.

Og guiden Svend Holm alene var hele turen værd. Indfødt bornholmer med det mest skønne bornholmske sprog, uddannet tømrer, mangeårig arbejdskonsulent, med et kæmpe netværk over hele øen og et kendskab til øen, som næppe bliver overgået.

Og så er han glødende ?nationalist?. Men sin alder på 79 år - som ingen troede på - kunne han som øjenvidne berette om, hvordan de ?danske politikere deroverfra? udøvede en larmende tavshed, dels da tyskerne i første omgang ikke overgav sig, dels da russerne bombede og besatte øen, og først rømmede den 11 måneder efter besættelsen var slut.

Men med Svend Holm i spidsen i fuld firespring så selv kun midaldrende næppe kunne følge med gik det ned op og ad Helligdomsklipperne og og ned ad Hammershus, rundt i Svaneke, rundt i Rønne og rundt i Østerlars. Op på Rytterknægten og ned til Hellig Peder. Alt ledsaget af (born-)holmske kommentarer med indsigt, vid og gerne lidt bid.

Og apropos bid, så blev den obligatoriske nyrøgede og lune sild indtaget på Svaneke Røgeri sammen med røget makrel og røget laks med en øl fra Svaneke Bryghus, og for nogles vedkommende akkompagneret af en Bornholmersnaps. Men det kunne også have været en dram fra den lille spændende vingård Lille Gadegård i Pedersker på Sydbornholm, som også blev besøgt.

Mættet af oplevelser, som for manges vedkommende havde fortjent noget mere tid, gik turen hjemad i den grønne Kruse-bus med den fantastiske chauffør John Jensen ved rattet.

Afskedsvejret viste sig fra den pæneste side, og det samme gjorde Østersøen.



...det kneb lidt mere med solen de første dage, som bød på hård blæst, der fik Østersøen til at vise tænder.




Flotte solopgange er Bornholm leveringsdygtige i...




Hammershus skal besøges, når turen er lagt til Bornholm.




Rytterknægten er heller ikke til at komme uden om. Her fra kan man skue vidt omkring.




Helligdomsklipperne kommer man heller ikke uden om. Her ligger også Bornholms nye kunstmuseum, som der ikke var tid til at besøge.




Vingården Lille Gadegård er også et besøg værd. Ikke mindst på grund af vinbonden Jesper Paulsen. Han opfører et show, når han fortæller om de trængsler, der er forbundet med at drive en bornholmsk vingård på 2,9 hektar. Foruden rødvin og vin af danske frugter, laver han forskellige likører og bittersnapse. Og i 2009 åbner han den første bornholmske whisky!




I Gudhjem som i de andre bornholmske byer vokser der eksotiske træer og planter. Et stort abetræ stor midt i byen på vej ned mod havnen. Planterne og træerne er hjembragt af de bornholmske sømænd for over 100 år siden.




Guiden Svend Holm bør have sin egen statue i hjembyen Gudhjem. Større talsmand for sin ø findes næppe. Her er han fotograferet i sin klippehave, som han invitererede gæsterne indenfor i.







Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt