Annonce
Forside

Dødsfald: Redaktør Gunnar Christensen

Folketidendes tidligere lokalredaktør i Nysted, Gunnar Christensen, Gl. Torv 2, Nysted, er død. Han blev 78 år.

Han var en skriverkarl, hvis evner ved en skrivemaskine kunne misunde enhver anden journalist. Når tastaturet begyndte at arbejde under hans fingres ledelse, blev et stykke papir på få øjeblikke gjort til en absolut læseværdig artikel, som der mange gange kunne være god grund til at vende tilbage til for at genlæse. Ofte fyldt med små spidsfindige bemærkninger om den eller de, der blev omtalt. Det kunne være spydigheder, pakket ind på en så fin måde, at de var uangribelige. Eller i nogle tilfælde direkte personlige fornærmelser, om de få personer, han ikke brød sig om. Også pakket ind, så ingen kunne tage anstød, end ikke det stakkels offer. Men blot smile og ofte også konstatere, at sådan forholdt det sig jo. Han kan vist godt betegnes som sprogekvilibrist.

Læretiden som journalist udstod Gunnar Christensen i Ringsted. Det var der han lærte journalistikken, men de særlige evner til at skrive, var ikke noget, der kunne læres. De må have været medfødte. Mange journalister bør misunde ham de skriveevner.

Gennem adskillige år var han tilknyttet Idrætsbladet fra Politiken. I 1957 søgte han en stilling som lokalredaktør på Folketidende. Han kunne endda vælge mellem Sakskøbing og Nysted, som var to steder, hvor Folketidende ville oprette nye lokalredaktioner. I Nysted er der stor taknemmelighed for, at han valgte dette sted.

I juni 1957 rykkede han ind i huset ved Gl. Torv, som derefter gennem flere end 30 år var Folketidendes hjemsted i Nysted.

Det var tilbage i den tid, hvor der var flere daglige aviser i den lille by. Lokalredaktørerne fra Venstrebladet og Ny Dag var godt nok konkurrenter til Gunnar Christensen, men de var samtidig gode kolleger. Hvis der var tre aftenmøder samtidig, dækkede de hvert sit, og udvekslede derefter manuskripter, som var udfærdiget med gennemslag.

Han praktiserede lokal-journalistik på en måde, hvor intet var for småt og intet for stort til at blive omtalt i Folketidende. Det hele skulle videregives til læserne.

Det blev han populær på i hele Nysted-området, hvor han skabte sig en stor og trofast kreds af venner, der flittigt informerede ham om, hvad der var sket, så det kunne komme videre. Ikke mindst i foreningslivet blev han et populært bekendtskab. Alle foreningers ledelser kunne trygt henvende sig til ham, og derefter være sikre på, at deres arrangementer og andet blev videregivet til læserne.

Gunnar Christensen forlod sit job som lokalredaktør i 1989, kort før han fyldte 60 år, og gik på efterløn. Læserne kunne dog i en årrække efter dengang stadig glæde sig over hans lyst til at skrive. Han leverede i stort omfang artikler til avisen. Han kunne simpelthen ikke lade være. Det lå i blodet.

I de senere år levede Gunnar Christensen en tilbagetrukket tilværelse. Han havde det bedst, når han kunne sidde ved sit skrivebord og læse eller foran fjernsynet og her især følge sportsbegivenheder.

Han var af og til generet af sygdom, men hans død mandag morgen kom alligevel som en overraskelse.

Han efterlader sin hustru Nanna Christensen samt børnene Dorte og Peter, svigerbørn samt børnebørn.




Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde