Professor Erik Bøg, der gæstede Sydfalster Folkeuniversitet onsdag, byggede sin første stjernekikkert af en paprulle og to brilleglas hjemme i Kettinge.
Han har været med til at sætte 120.000 stjerner i vores mælkevej på rette plads i universets verdensatlas - og selv om han er fyldt 76 år taler han stadig med den samme begejstring om den stjerne-vrimmel, der drev ham til som 14-årig at bygge sin første stjernekikkert af en paprulle og to brilleglas hjemme i Kettinge for mere end 60 år siden.
Det kunne godt 100 tilhørere nyde godt af, da professor Erik Høg i denne uge var gæsteforelæser i Sydfalster Folkeuniversitets foredragsrække på Pensionisthøjskolen i Marielyst.
Selv om Erik Høg ifølge Kraks Blå Bog er søn af nu afdøde malermester Aksel Høg i Kettinge, så præsenterede den muntre professor sig selv som en Frejlev-skalk. En skalk er i moderne udgave en spøgefuld person, og i den retning passede Erik Høgs præsentation fint, selv om det var videnskabeligt set var en tung rejse, han førte sine tilhørere ud på. ?Om tidernes morgen - og hvad derpå fulgte - universet siden Big Bang og videnskaben siden Syndfloden? var titlen på Erik Bøgs foredrag.
Og Erik Bøg ved, hvad han taler om. Han slog for alvor sit navn fast, da han som ung lektor ved Astronomisk Observatorium ved Niels Bohr Institutet designede Hipparcos satelitten i 1975. Satelitten, der var i operation fra 1989 til 1993 bestemte afstande, positioner, bevægelser og lysstyrker af ikke færre end 120.000 nære stjerner i Mælkevejen med en nøjagtighed, der var ti gange mere præcis end de hidtidige observationer gjort fra jordbaserede observatorier. Den præstation indbragte ham verdensberømmelse og medførte i øvrigt også, at han blev tildelt den uhyre sjældne medalje ?The Director og Science Medal for Outstanding Contribution to the Science Programme of ESA? i 1999.
Levende og engageret fortalte Erik Høg om stjerners fødsel og død, om ?sorte huller? og mørkt stof, men også om, hvordan videnskaben har udviklet sit syn på universet gennem de sidste 5000 år. Spørgsmålet om hvad der var, før ?Tidernes morgen? - altså Big Bang fik lov at stå hen i det uvisse, men Erik Høg lovede at komme tilbage en anden gang for at give sit bud på det.
Professor Erik Bøg havde medbragt den ESA-medalje, han modtogh som anerkendelse for sit arbejde med at fastlægge positionen for ikke færre end 120.000 nære stjerner i Mælkevejen. Foto: Jørgen Jakobsen
