Annonce
Forside

Oplev det ægte Mallorca med Klub FT

Klub FT arrangerer to ture med mange oplevelser foruden dem, den dejlige Alcudia-badestrand kan give. Tilmelding til Klub FT 23 46 20 00 mandag og tirsdag fra 19-20. Pris 6.675 pr. person, Klub FT rabat 75 kroner for abonnenter.

Den tid er længst forbi, hvor Mallorca var grisefester og rødvin i stride strømme til larmende musik til ud på morgenstunden. Selvfølgelig er der stadig liv på øen. Men flere og flere bliver tiltrukket af den smukke natur og den kultur, Middelhavsøen kan byde på blot få kilometer væk fra de flotte strande og turistområderne.
I disse år er det oven i købet igen blevet en trend at tage til Mallorca, hvilket desværre har en afsmittende virkning på priserne - de gammeldags priser i pesetas er væk! Men alligevel er Mallorca er besøg værd. Klub FT har arrangeret to efterårsture i samarbejde med Bravo Tours med afgange henholdsvis 6. og 20. september - begge med samme indhold. Turen byder selvfølgelig på nogle dejlig solskinsdage, der kan bruges på daseferie på den smukke Alcudia-strand. Men også på natur og kultur med tre udflugter.
Der er opsamling på Lolland-Falster de sædvanlig steder, banegårdene i Nakskov, Maribo, Sakskøbing og Nykøbing F. samt ved motorvejsafkørslen Gundslev meget tidligt morgen. Gæsterne skal være i Kastrup klokken 04.00 med afgang med fly NB 3203 klokken 06.00. Efter ankomst til Palma de Mallorca går turen med bus til den nordøstlige Alcudia-kyst, hvor der er indkvartering på lejlighedshotellet Ivory Playa, der har tre stjerner med et plus. Klub FT råder over 18 toværelses lejligheder og et etværelses til enebrug på afgangen 6. september og 17 toværelses og to etværelses på afgangen 20. september. De toværelses lejligehder består af en stue med køkken og køleskab og separat soveværelse, bad og toilet og balkon, der vender ud mod poolen eller haven. De etværelses har kombineret stue og soverum, minikøkken, bad og toilet samt balkon mod gaden. Alle lejligheder har tv, kaffemaskine og mikro-ovn, og er varmen for voldsom også airconditionering.
Temperaturen i september ligger på 27 grader om dagen, 18 om natten og vandet er 24. grader i gennemsnit. Ivory Playa ligger 50 meter fra stranden og lige så tæt på ligger der indkøbsmuligheder. Busstoppestedet til Alcudia ligger 20 meter fra indgangen, og der er tre kilometer ind til Alcudia by. Så der er ikke noget at sige til, at Ivory Playa er et efterspurgt og populært sted, som også har egen restaurant, hvor Klub FT's gæster hver dag nyder den gode morgenbuffet, som er med i prisen. Her kan man også nyde sin aftensmad, hvis man ikke foretrækker at lave den selv eller gå på opdagelse i områdets mange restauranter og spisesteder. Turen til Mallorca byder på tre udflugter, som er inkluderet i prisen. Udflugter, som Bravo Tours har skræddersyet til læserrejserne, og som ikke kan købes andre steder: Ø-rundturen inklusiv frokost: Gæsterne kører til byen Inca halvvej mod Palma, hvor der er besøg på en læderfabrik, herefter op i bjergene og til Sa Calobra i den nordvestlige del af Mallorca, hvor der er nogle fantastiske klippeformationer.
Mulighed for at gå lidt på egen hånd, inden vi (hvis vejret tillader det) sejler til Puerto de Soller længere sydpå. Det er en meget smuk sejltur, hvor vi kan se de flotte klipper fra søsiden. Herefter kører vi op til Fornalutx, som er en af øens smukkeste bjergbyer. Her kan man på egen hånd nyde den fantastiske udsigt ud over appelsindalen, hvorefter turen går nordpå til Alcudia. Marked i Sineu og Dragegrotterne inklusiv frokost: Alle byer på Mallorca har marked mindst en gang om ugen. Vi begynder med en tur på Sineu-markedet, som ligger inde midt på øen. Her er der tid til at gå rundt på egen hånd og forhandle sig til nogle gode indkøb. Vi kører derefter mod Manacor, der er Mallorcas næststørste by og kendt for sin møbel- og perleindustri. Vi besøger den kendteste perlefabrik, Perlas Majorica, hvor det efter en mindre rundvisning er muligt at købe de smukke perler. Dagens absolutte højdepunkt er Porto Cristo, hvor vi besøger de unikke Dragegrotter. Man går gennem grotterne ad små stier og nyder synet af de mange forskellige formationer og lader fantasien få frit spil. Vi kommer ned i bunden, hvor der er en stor underjordisk sø. Her lytter vi til en kort klassisk koncert spillet af musikere på små både, der kommer sejlende. Bagefter skal vi op ad mange trapper for at komme ud. Lidt uden for Porto Cristo spiser vi frokost, inden vi kører mod Alcudia igen. Byrundtur i Palma med let frokost-tapas. Turen begynder med et besøg oppe ved Castillo Bellver, hvorfra man kan nyde den smukke udsigt over Palma og havnen. Herefter går turen via den smukke havnepromenade til Katedralen La Seo, Mallorcas stolthed.
I katedralen kan vi nyde den flotte loftsmosaik, skatte og meget mere. Bagefter går vi en lille tur op ad de små gader til Palmas rådhus. Efter disse udflugter vil ingen være i tvivl om, hvorfor mange atter og atter besøger Mallorca - også selv om eller måske fordi grisefesternes tid er forbi. Turen gennemføres ved 35 tilmeldinger pr. afgang.
Pris og indhold Prisen for Klub FT's tur til Mallorca 6. eller 20. september er 6.6.675 kroner pr. person ved to personer i toværelses lejlighed. Etværelses til enebrug har et tillæg på 1.200 kroner. Prisen inkluderer: - Informationsmøde forud for turen. - Transport fra og til Lolland-Falster. - Flyrejse Kastrup -Mallorca t/r. - Mad om bord på flyet. - Transport til og fra hotel. - Morgenmad under opholdet. - Ø-rundtur inklusiv frokost. - Byrundtur inklusiv let frokost. - Udflugten" Markedet i Sineu og Dragegrotterne inklusiv frokost. - Ophold i toværelses lejligheder med udsigt til pool eller have eller etværelses med udsigt til gade. - Dansk rejselederservice på stedet. - Klub FT- repræsentant med på hele turen. - Bidrag til Rejsegarantifonden. - Dansk passagerer-afgift. Prisen inkluderer ikke - Måtider ud over de nævnte. - Drikkevarer.
- Afbestillingssikring pr. person 195 kroner (anbefales) - Årsrejseforsikring 199 kroner Klub FT rabat På denne rejse giver vi 75 kroner i rabat til abonnenter. Rabattten fratrækkes første abonnementsopkrævning efter rejsens gennemførelse. Hvornår det sker, afhænger af abonnementstype. Tilmelding: Tilmelding til denne rejse kan ske til Klub FT på telefon 23 46 20 00 mandage og tirsdage mellem 19 og 20.




Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt