Et regeringsnedsat ekspertudvalg med professor Jesper Rangvid i spidsen har det seneste halvandet år kulegravet grundene til, at finanskrisen ramte Danmark hårdere end mange andre lande. Her er de væsentligste årsager til finanskrisen.
* En væsentlig årsag til finanskrisen i Danmark var påvirkningen fra den internationale finansielle krise. Der var dog også nationale omstændigheder, der bidrog til at skærpe krisen i Danmark.
* Høj økonomisk vækst, stabil inflation og lave renter i årene inden krisen gav en optimisme hos politikere, myndigheder, virksomheder og forbrugere. Den bredt funderede optimisme førte til en undervurdering af de reelle risici.
* Krisen, og især dens voldsomhed, blev derfor generelt ikke forudset. Heller ikke af de relevante myndigheder og centralbanker, hverken i Danmark eller i udlandet. Dels på grund af et mere komplekst finansielt system, vurderer udvalget.
* Finanspolitikken i årene op til krisen medvirkede til yderligere pres på arbejdsmarkedet og bidrog til overophedning af økonomien generelt.
* Der opstod en boligprisboble på markedet for erhvervsejendomme. Boligprisboblen har påført visse pengeinstitutter betydelige tab. Især mindre og mellemstore, pengeinstitutter.
* Der var i gennemsnit en stor stigning i risikotagningen blandt de danske pengeinstitutter i årene inden krisen. Udlånet steg voldsomt.
* Pengeinstitutterne skaffede i stigende grad penge til at låne ud på de internationale kapital- og pengemarkeder i årene inden krisen. Den internationale finansiering øgede institutternes eksponering overfor udsving i udlandet.
* Havde institutterne holdt igen, havde den internationale krises påvirkning af den danske finansielle sektor sandsynligvis været mindre, vurderer udvalget. Der var ikke nok opmærksomhed på, at markedsfinansieringen kunne "tørre ud".
* Nationalbanken mente, at pengeinstitutsektoren var robust helt indtil sommeren 2008. Derfor fremstod Nationalbankens kommunikation om risiciene i den finansielle sektor ikke så klar, som bankens advarsler om overophedningen af dansk økonomi.
* Nationalbanken og Finanstilsynet undervurderede de likviditetsrisici, der kunne opstå som følge af det hastigt voksende og meget store indlånsunderskud, ligesom overvågningen af pengeinstitutternes likviditetsrisici ikke var tilstrækkelig.
* Nationalbanken har ikke mulighed for effektivt at styre pengeinstitutternes udlån.
* Flere mindre og mellemstore pengeinstitutter var i årene inden krisen præget af utilstrækkelig selskabsledelse, herunder svage bestyrelser uden erfaring, og mangelfuldt kredithåndværk i form af lemfældig kreditgivning og svage kreditkompetencer.
* Omfanget af incitamentsaflønning steg i den finansielle sektor i årene inden finanskrisen. Det er udvalgets vurdering, at incitamentsaflønning sandsynligvis har tilskyndet til ekstra risikotagning i nogle pengeinstitutter.
* Husholdningerne fulgte en mere risikabel investeringsstrategi i årerne op til den finansielle krise. For eksempel steg husholdningernes relative andel af aktier i deres portefølje, mens den relative andel af obligationer faldt.
/ritzau/