Fra 2000 og syv år frem steg prisen på et enfamiliehus med 85 procent, mens ejerlejligheder blev 105 procent dyrere i perioden.
Det var de gode konjunkturer og renten, der var med til at drive priserne frem. Men der var flere katalysatorer, der var årsag til, at priserne steg og steg, indtil de til sidst eksploderede.
- Derudover var variabelt forrentede lån, indførelsen af afdragsfrie realkreditlån i efteråret 2003 og fastfrysning af ejendomsværdiskatten medvirkende årsager til prisstigningerne, skriver det såkaldte Rangvid-udvalg i sin rapport.
Udvalget, der offentliggør rapporten onsdag, har professor Jesper Rangvid i spidsen, og det blev nedsat af regeringen for at kulegrave, hvorfor finanskrisen fik så alvorlige konsekvenser for Danmark.
Og af rapporten fremgår det, at det var særdeles uheldigt, at den finansielle sektor entrerede med de afdragsfrie lån.
- Der var på tidspunktet for indførslen ikke behov for tiltag, der stimulerede boligmarkedet, skriver Rangvid-udvalget.
Også fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen i 2002 får sin del af skylden for, at prisboblen blev ved med at vokse.
- Fastfrysningen er, ud fra en stabiliseringsmæssig betragtning, uhensigtsmæssig, står der i rapporten.
Problemet med fastfrysningen er - ifølge udvalget - at beskatningen i periode med prisstigninger reduceres. Men så snart der sker fald i boligpriserne, vil en fast boligbeskatning forblive høj - selv om boligen falder i pris.
At boligpriserne raslede ned, var ikke forudset af hverken myndigheder eller politikere, der afviste, at der var tale om en prisboble.
- Prisfaldet på boligmarkedet begyndte, før finanskrisen startede, og finanskrisen var således ikke den eneste årsag til faldet i boligpriserne, skiver udvalget i rapporten.
- Finanskrisen forstærkede imidlertid prisfaldet væsentligt og kom også derigennem til at påvirke dansk økonomi, står der i udvalgets rapport.
/ritzau/