Analyse: Det halter med sproget blandt små børn

Guldborgsund: For meget skærm, for lidt tid sammen med voksne eller dårlig hørelse? Meget kan spille ind, når det handler om børns evne til at tale og forstå sprog. I Guldborgsund Kommune er hvert tredje barn udfordret på sproget, når de starter i børnehaveklasse. Det viser en analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed.

Analysen sammenligner en række kommuner på, hvordan børn klarer sig i sproglige test. Det drejer sig både om talesprog og før-skrift. Resultaterne stammer fra 2019 og Guldborgsund Kommune er blandt de tre dårligste i analysen.

Dorthe Bleses er professor på Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet og har været med til at udarbejde de test, man blandt andet bruger i Guldborgsund Kommune.

- Det er helt klart alvorligt for børnene. Det har konsekvens for læringen, og vi ved, at det niveau, man starter skolen med, også har betydning for, hvordan man kommer ud af skolen, siger hun og understreger, at det også smitter af på barnets trivsel i skolen, som så igen smitter af på evnen til at lære.

I Guldborgsund Kommune tester man børnenes sprog, når de er 3 år, 5 år og i 0. klasse. Når det kommer til talesproget er den faktiske andel af børn med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud 29,1 procent. På landsplan er det 19 procent. Når man tager højde for rammevilkårene i kommunen, altså for eksempel forældrenes uddannelsesniveau, burde 24,3 procent have udfordringer med talesproget.

Undersøgelsen er også nået ind på politikerne i børn- og skoleudvalgets bord. I dag har udvalget møde og på dagsordenens punkt 34 fremgår det, at man fra administrationens side vil nedsætte en tværgående taskforce, som skal udarbejde en plan for, hvordan man kan understøtte  børns sproglige udvikling i dagtilbuddene bedre.

Det kan undre, at Guldborgsund Kommune ikke klarer sig bedre. Undersøgelsen når nemlig frem til, at kommuner, der tester børn tidligt klarer sig bedre end andre kommuner. Dermed burde Guldborgsund altså ikke have den placering kommunen har. Noget som også undrer formand for børn - og skoleudvalget, Jesper Blomberg:

- Vi skal have kigget ind i området og have set på, hvad vi gør i dag.  Det er en kærkommen lejlighed til at tage fat i det, for undersøgelsen viser, at det ikke kan undskyldes med det socioøkonomiske, siger han og understreger, at sprogudviklingen foregår i et samarbejde mellem forældre og institution.

- Sprog smitter utroligt meget af og børns dialog med en voksen fremmer sproget. Vi har jo i daginstitutioner sprogansvarlige hvert sted, som gør, hvad de skal, går jeg ud fra. Kræves der en større indsats, skal der kigges på, hvad vi kan gøre, men der må også appelleres til, at hver familie kigger på sin adfærd. Da mine egne børn var små, var der en kampagne, som hed: Har du talt med dit barn i dag? Det er et spørgsmål, man måske bør stille igen, lyder det.

Kommunens andel af børn med sproglige udfordringer i talesproget er 5,2 procentpoint højere, end man kunne forvente, når man tager højde for kommunale rammevilkår. Hvad kan det skyldes? Dorthe Bleses mener, det kan handle om flere ting.

- Det peger blandt andet tilbage på det, der foregår i dagtilbud. Undersøgelser viser, at der er stor variation i, hvor gode dagtilbud er til at sprogstimulere. Det handler både om, hvad man ved om sprogstimulering, hvor god man er til at få alle børn med og til at skabe samtaler med børn. Men det handler også om, hvordan ledelsen i dagtilbuddene understøtter personalet organisatorisk og fagligt i at skabe de rige sprogstimuleringer. Også hvor gode forvaltningen er til at skabe klare mål for sprogarbejdet i dagtilbuddene, som kan mærkes helt ud på blå stue kan gøre en forskel, siger hun og fortsætter:

- Giver man pædagoger redskaber, der fokuserer på, hvad børn kan lære indenfor sprogområdet og måleord for at præsentere et rigt sprog, strategier for læring med aktiv inddragelse, der tager højde for, hvor børnene er, bliver sprogudviklingen bedre.

Dorthe Bleses anerkender, at forældre også spiller en rolle, men at undersøgelsen netop prøver at sige noget om sprogniveauet uagtet forældrenes baggrund.

- Men det er klart, at et rigt, abstrakt og forskelligartet sprog i hjemmet også har betydning.

Helt konkret er der ifølge Dorthe Bleses mange, både pædagoger og forældre, som undervurderer, hvad børn er i stand til at lære og hvor tidligt:

- Børn kan sagtens lære nuancer, hvis de får muligheden for det. For eksempel, at en figur ikke bare er rund, men både kan være en cirkel og en oval. Man kan hjælpe børn, hvis man er eksplicit og forklarer børn, hvad nye ord betyder og taler på en måde, som inddrager børn aktivt i samtalen, lyder det.

Ifølge nogle af dem, som arbejder med sprogtesten er den også ret udfordrende. De mener, den måske endda er præget af at være udarbejdet af nogle, der tilhører et særligt samfundslag, hvis børn kan genkende sådan noget som et slips. Spiller det ikke også en rolle?

- Udover at alle test kan have mindre fejl, er denne test faktisk udviklet, så ord der systematisk er nemmere eller sværere for nogle grupper af børn, eksempelvis piger versus drenge eller afhængig af forældrenes uddannelsesbaggrund er udeladt. Vi har blandt andet udeladt et ord som medicin, da børn - hvis forældre havde en lav uddannelse - scorede systematisk højere på det ord, end børn hvis forældre havde en højere uddannelse.

For cirka tre år siden var der stort fokus på behovet for flere voksne i dagtilbud og minimumsnormeringer blev en realitet. Men selv med de normeringer, der gælder i dag, er det muligt at forbedre børnenes sprog, understreger Dorthe Bleses.

- Det handler om at have en systematisk tilgang til sprogarbejdet, der hviler på forskning om, hvad børn kan lære, hvis de får mulighed for det - og hvordan de lærer bedst. Det er ikke nok, at man vil prioritere et bedre læringsmiljø. Man må også lægge planer for, hvordan det kommer til at ske i praksis. Der er videnbaserede undersøgelser udført i dansk kontekst, som peger på, at det så kan lade sig gøre at styrke børns sprog.