Annonce
Guldborgsund

Ansatte oplevede trusler og vold: Nu har sygehus vundet pris for bedste psykiske arbejdsmiljø

Af alle landets arbejdspladser har Nykøbing F. Sygehus det bedste psykiske arbejdsmiljø. Det vurderede Arbejdsmiljørådet, som torsdag uddelte en pris. Foto: Anders Knudsen 
Landets bedste arbejdsmiljø findes på Nykøbing F. Sygehus. En fokuseret indsats har markant nedsat trusler og vold på arbejdspladsen, og det er nu blevet belønnet.

NYKØBING: Som det eneste sygehus i landet var Nykøbing F. Sygehus nomineret til en pris ved Arbejdsmiljøprisen for bedste psykiske arbejdsmiljø. Og ikke kun var sygehuset nomineret. Det gik også hjem med sejren.

- Vi er stolte og overraskede over, at vi modtog prisen, lød det torsdag eftermiddag fra sygeplejefaglig vicedirektør Inge Paamejer.

Sygehuset i Nykøbing vandt med projektet KOBLING, der er en indsats mod hverdagens psykiske belastninger på jobbet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som frøen, der ikke opdager, at vandet begynder at koge omkring den, har stigende psykiske belastninger udviklet sig til et vilkår i hverdagen og til noget, man selv skulle håndtere.

Annette Majgaard, arbejdsmiljøkonsulent, Nykøbing F. Sygehus

For som de fleste andre hospitaler i landet kæmper Nykøbing F. Sygehus med konsekvenserne af corona, pukkelafvikling, personalemangel og sygeplejerskekonflikten.

Det har øget presset på de ansatte og gjort behovet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø helt tydeligt. Samtidig var personalet udfordret af trusler, vold og traumatiske oplevelser i hverdagen, hvilket gav et stort sygefravær.

- Som frøen, der ikke opdager, at vandet begynder at koge omkring den, har stigende psykiske belastninger udviklet sig til et vilkår i hverdagen og til noget, man selv skulle håndtere. Det måtte vi ændre, lød det fra Annette Majgaard, der er arbejdsmiljøkonsulent på Nykøbing F. Sygehus, i forbindelse med nomineringen.

Indsats har skærpet fokus

Hun er projektleder på KOBLING; En arbejdsmiljøindsats, der blev sat i værk i 2020 i samarbejde med det private Institut for Belastningspsykologi og støttet af puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Indsatsen træner os i at spotte tegn på psykisk overbelastning hos os selv og hos kolleger og på at handle på det.

Annette Majgaard, arbejdsmiljøkonsulent på Nykøbing F. Sygehus

-Indtil nu har det været meget forskelligt, hvordan, og om, de ansatte har talt om konkrete hændelser, hvor de har oplevet psykiske spidsbelastninger. For eksempel efter en ualmindelig hård dag eller i mødet med voldelige eller truende patienter, forklarede hun dengang.

Kobling på Nykøbing F. Sygehus

KOBLING er en arbejdsmiljøindsats, som Nykøbing F. Sygehus udvikler til at forebygge og håndtere psykiske belastninger i arbejdet. KOBLING udvikles og gennemføres i samarbejde med Institut for Belastningspsykologi.

Som en del af KOBLING uddanner Nykøbing F. Sygehus personale, ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i Digitalt Grundkursus i Belastningspsykologi. I alt 1.300 ansatte skal igennem kurset.

På kurset ser deltagerne en række læringsvideoer, som de efterfølgende bruger som afsæt for at tale om både belastende og berigende oplevelser i deres arbejde, og træne metoder til at forebygge og håndtere de oplevelser, der belaster.​

Men indsatsen har alligevel skærpet både ansatte og lederes opmærksomhed på begrebet belastningspsykologi.

- Gennem KOBLING er vi blevet opmærksomme på, at alle har et breaking point. Indsatsen træner os i at spotte tegn på psykisk overbelastning hos os selv og hos kolleger og på at handle på det. Vi har fået et fælles sprog at tale ud fra. Forebyggelse af mental slagside er nu en holdsport, siger Annette Majgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har trodset andre udfordringer

Den systematiske tilgang har fået stor ros af Arbejdsmiljørådets formand, Cristina Lage.

- Det er en imponerende indsats med fokus på hele paletten af det psykiske arbejdsmiljø. Sygehuset har arbejdet videnbaseret og med afsæt i et samarbejde mellem ledelse, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Der er skabt blik for faresignaler og et fælles sprog for, hvordan man sammen skaber et godt psykisk arbejdsmiljø. Der er iværksat en virkelig omfattende indsats, der har et forebyggende fokus, udtalte hun i en pressemeddelelse ved nomineringen.

Ifølge Inge Paamejer viser prisen også, at det er muligt for et sygehus, der er udfordret, at få en model op at stå, der kan gøre en forskel for arbejdsmiljøet.

Vi er stolte og overraskede over, at vi modtog prisen.

Inge Paamejer, sygeplejefaglig vicedirektør, Nykøbing F. Sygehus

Derudover mener hun, at det kan have en positiv effekt, at omverdenen har øje for og anerkender projektet med Arbejdsmiljøprisen.

Prisuddelingen fandt sted på Arbejdsmiljørådets temadag "Samarbejde og arbejdsmiljø", der blev afholdt i DGI-byen i København.

  • 15 nyk f sygehus09
    Af alle landets arbejdspladser har Nykøbing F. Sygehus det bedste psykiske arbejdsmiljø. Det vurderede Arbejdsmiljørådet, som torsdag uddelte en pris. Foto: Anders Knudsen 
Annonce
Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster