Bo Abildgaard skifter fra Nyt Guldborgsund til Socialdemokraterne
Dommerpåsætter Bo Abildgaard, som til og med byrådsmødet torsdag repræsenterede borgerlisten Nyt Guldborgsund (G) i byrådet for Guldborgsund Kommune, meddelte fredag aften, at han skifter til Socialdemokraterne.
Som begrundelse angiver han, at hans internationale karriere som fodbolddommer er ved at være forbi, og at han derfor får bedre tid til det politiske arbejde, som han gerne vil fortsætte med.
Da det stadig er usikkert, om Nyt Guldborgsund stiller op til næste valg, skifter han nu til et parti, som med garanti stiller op igen.
- Mit hjerte brænder for de socialdemokratiske principper, siger Bo Abildgaard.
Poul-Henrik Pedersen, der er stifter af og formand for Nyt Guldborgsund, bekræfter, at det stadig ikke er afklaret, om listen genopstiller.til næste valg.
Læs mere i Folketidende mandag